21. maj 2011

House-warming party hos hr og fru Musvit / Great tits in the garden

Til de engelsk kyndige læsere der også læser dansk beklager jeg overskriften - men sådan HEDDER en musvit faktisk!!!  =0)

Og da vi i år huskede at åbne det lille runde vindue i vinterens velbesøgte fuglefoderhus og dermed omdanne det til "bolig til leje" troede vi først at alle de små fjedrede venner ville stå i kø for at flytte ind. Der skete ikke rigtig noget - så vi blev enige om det nok ikke var supervelegnet selvom vi jo valgte det fordi det var så nuttet - men at fugle måske ikke havde det der "næh hvor sødt - gen". Og så i forgårs - helt ud af det blå (ja der kommer de jo fra fuglene) var der så alligevel et musvitpar, der havde læst "Boligavisen for fugle" og fik travlt med at flytte ind. Her et foto fra deres flittige basken omkring i forbindelse med indflytningen - er de ikke FINE?? Nu vil tiden vise om vi får unger at se på et tidspunkt.


Og vores "kæleænder" er ved at blive lidt for huskendte - her er fru And på vej ind i udestuen for at meddele at der ikke er mere brød !

Et par fridage kan bruges på meget forskelligt - men denne gang havde vi bare brug for at nå lidt ude og inde herhjemme og bare være os - derfor kan man jo godt finde et par dejlige motiver i havens flora:



Vejret for dejligt til indendørs sysler, det eneste scrap jeg har håndteret er oprydning i går, men jeg kan dele en succesoplevelse med en Stampin Up cirkel punch og en lille skruetrækker i går. Jeg havde opgivet den punch, fordi den slet ikke ville punche mere, når man holdt den på hovedet - og det var jo det der var mest brug for når man puncher tekster ud og gerne vil se hvor man rammer. Men inden jeg smed den ud i arrigskab var det forsøget værd at skille den ad, tænkte jeg. SORRY jeg tænkte ikke på at fotografere seancen - men ved de 3 små mærker midt for og i begge sider kan man forsigtigt lirke skruetrækkeren ind mellem metal og plast og vride LIDT. VUPTI går den fra hinanden. I dette tilfælde stod den del der puncher med 4 metalfjedre - i et øjebliks klarsyn vurderede jeg at den skulle drejes en kvart omgang med uret - da den punchede på 2 små arealer overfor hinanden. Som sagt så gjort - hele molevitten blev hurtigt og nemt samlet igen - og HALLELUJA - nu virker den !  Ingen garanti for at det på nogen måde er korrekt det jeg har gjort - men ideen står til fri afbenyttelse i lignende tilfælde.

Mr og mrs great tit decided to move in with us yesterday. Cute little couple aren't they. Other photo is our VERY friendly duck telling us she is low on bread and a couple of lovely flowers in the garden. We have decided to spend this long weekend in total relaxation with no guests or chores.  AHHH - just what I needed!!!  Unfortunately that means NO crafty stuff to show - but I did win a fight with a SU circle punch that would NO longer work when used up-side-down. I managed to take it apart - rotate the punch-bit a bit and now it works again.

9 kommentarer:

  1. Jamen... sikken et herligt billede...af to små der er ved at etablere familie. J kalder dem for "spejderfugle"... uanset om det er blåmejser eller musvitter. SELVOM han har (i detaljer) fået at vide hvilke kendetegn der er til hver art!!
    Lækre billeder du har fanget i haven... og så er jeg stadig imponeret over din tekniske snilde!
    Ses snart ;o)

    SvarSlet
  2. Sikken nogle fantastiske sjov og smukke billeder, du viser her på bloggen. Tillykke med at det elskede værktøj virker igen, sådan en er undværlig

    SvarSlet
  3. Det lyder, som om I holder rigtig derhjemme-hygge-fridage. Skønt. Og der er sikkert nok at give sig til.....både ude og inde.
    Fine billeder af jeres musvitter. Det er så sjovt at følge med i den slags, så jeg håber de bliver - og bliver til flere. Det fuglehus er altså også fornemt - og lidt i svenskerstil.
    Jeres anden (fik du den ?) logerende - den er da pudsig. Men den har nok fundet ud af, at den er velkommen.
    Tak for alle dine søde ord, både her og der. Det er så dejligt med lidt trøst og opmuntring.
    Jeg håber virkelig ikke vores "tvillinge-oplevelser" virker, når det gælder helbredet.
    God søndag til jer. kh Annette

    SvarSlet
  4. TAK - det var lige dagens hygge latter:-)

    Lækre billeder af musvitterne - Nice pictures of the tits LOL:

    SvarSlet
  5. Skønne billeder tak for dem : ) dejligt at det lykkes dig at få din punch til at virke igen ; )

    SvarSlet
  6. Herlige billeder af fuglelivet i din have. Her forsøger jeg så vidt muligt, at skræmme dem væk! Ikke fordi jeg ikke holder meget af fugle, men det gør min slemme missedreng også og ikke helt på samme måde som mig!! Den anden dag reddede jeg samme fugleunge ud af gabet på ham 3 gange, men jeg tror heldigvis den overlevede. Møgkat!! :) Jeg har også repareret en del punches på den måde, det er så fedt, når det kan lade sig gøre! God mandag!

    SvarSlet
  7. Dejlig billeder af haven - skønt at det er sommer snart ;o)
    Hvor er det også mange dejlige kort kdu har fået lavet, mens jeg ikke har været så aktiv på bloggen :-)
    Krammer (håber snart vi ses)
    Heidi

    SvarSlet
  8. sikke søde beboere i er omgivet af og så hyggeligt hus de små fugle har, ligner en million villa ,heldige dig du kan få sjove billeder som kan scrappes. Du må have en god uge
    knus herfra

    SvarSlet
  9. Hvor ser det alt i alt bare super hyggeligt ud, og nogle rigtig skønne billeder

    Ha' en god dag!!!

    SvarSlet

Please leave your comment and if you don't have a blog account you can choose anonymous and write your name in your comment for me to know who you are.
Thank you for visiting my blog - I love visits and cherish comments. =0)