31. oktober 2014

HAPPY Halloween

Meget passende kan jeg i dag vise et Halloween kort - stærkt inspireret af Dawn Griffith for normalt kan jeg jo slet ikke finde ud af at grise med sværter - men det her var sjovt. =0)

Jeg havde ikke stemplerne der var brugt - men det gik fint med nogle husstempler fra et Stampin up rullestempel med en række huse - flagermusen og Halloween er fra et gammelt Panduro stempel og de seje UHYGGELIGE træer er fra et ældre Quickutz sæt. flyvende fugle og edderkop er hånd"tegnede".  =0)
Og selvfølgelig Glossy accent på vinduerne så de skinner i måneskinnet. 
Flere små poser - denne med rulleøjne og græskar.
Så er der dækket op lige inden for døren så vi ER klar til det begynder at ringe på.
Da vi ikke har været i udlandet i år - og plejer at have sejt slik måtte jeg finde på nogle skøre navne til skumsvampe og kattepoter.  =0)  De små knogler i skum og vingummi fandt jeg i den lokale bland selv slikbutik. 
Og selv IKEA var leveringsdygtige i bl.a. disse fyrfadsstager - skal nok se uhyggeligt ud når det bliver mørkt.

24. oktober 2014

Mon jeg overhovedet har læsere længere? / Wonder if anyone is still here ??

Beklager den LANGE blogpause - men jeg er først ved at være frisk nok til ikke at gå i seng med hønsene nu. =0) Og jeg er jo ofte en sen aftenblogger.

Traditionen har jeg lavet lidt klar til Halloween - i år med vampyrer og Halloweenchokolader i små Lawn fawn poser. Brugte HAPPY fra en Happy Birthday die fra QK og stemplede Halloween nedenunder. Orange og vissengrønt med matchende bånd fra Stampin Up og et par flagermus.

Prikket pose og indhold.
Samme orange papir havde større prikker på bagsiden, så lillesøster får de små prikker og storebror de store. De er til vores nabobørn til højre side, der p.t. bor i USA
I år har jeg ikke været i udlandet sent nok på året til at få fat i udenlandsk halloween slik, men derfor skal børnene jo ikke snydes. Mangler de lidt klamme øjne jeg plejer at have. =0)