18. januar 2009

I Skotland er det tid for Burns supper/ It's that time of the year...

I Skotland er det tid for Burn's supper her i januar. Den 25. januar var det Robert Burns’ 250 års fødselsdag. Skotlands nationaldigter - forfatteren til fx ”Auld lang syne” - Kendt på dansk i Jeppe Åkjærs oversættelse: ”Skuld gammel venskab rejn forgo”? Det betyder at skotter verden over som altid mødes og alle mænd iklæder sig deres kilt og samles til hyldestaftener for deres national poet - som på ægte skotsk selvfølgelig har fået kælenavnet Robbie. Deres hustruer er selvfølgelig med - for nogen skal jo køre bilen hjem og der spises Haggis (en helt speciel "nydelse" a la blodpølse i fåretarm) og skylles efter med whisky og øl. Der læses digte og fortælles historier og efter en rigtig god aften vil ingen kunne huske noget dagen efter !! Her ses en haggis (nærmest en blodpølselignende ting med "finke-agtigt" indhold af kartoffelmos, roemos, fåreindmad og andre lækre sager). Den pibes ind til sækkepibemusik og en meget vigtig person i selskabet får lov til at fremsige digtet To a Haggis og på et bestemt sted støde sin kniv i den og vride den åben - MEGET dramatisk "mord på en middagsret".
Som en lille hyldest her fra Danmark viser jeg MIN yndlings"skotte" i året 1993 - (jeg har fået SKRIFTLIG tilladelse fra Kjel til at vise dette foto) =0). Mie var brudepige til vores venners datters bryllup og da gommen var engelsk og skotterne nødigt ville være i undertal til festen, blev Kjel bedt om at iføre sig "sin" klantern The Johnston. Jeg skulle hilse og sige, at det faktisk var et yderst behageligt outfit, dejlige sko og hvilken dreng ville ikke være tilfreds med at have en lille whisky i sin sporran (lille mavetaske) og en sgian dubh(kniv) i det ene strømpeopslag. Så GODT det er mange år siden - men jeg har altså en mand der gik til fest med kniv - den ENE GANG. Og - note til mig selv - jeg SKAL have scrappet denne specielle dag!

To all those celebrating Robbie Burns - as it would be his 250th b-day soon. Have a lovely evening. This is my favourite man in a kilt. My DH (and yes I HAVE permission to share the photo) from a wedding in 1993 in Luss church. Everyone told him he had lovely legs for a kilt =0) and he said it was ever so comfortable to wear. Note to self - have to get these old photoes scrapped one day.

7 kommentarer:

  1. Great picture of DH. Love the kilt!

    SvarSlet
  2. Det lyder som en skøn tradition. Men jeg ved ikke lige om jeg ville sætte tænderne i den der Haggis. Men høre historier.lytte til sækkepibemusik og så en enkelt wisky er helt iorden.:)
    Sikke et god billede af manden i kilt. Det glæder jeg mig til at se scrappet.
    Du må ha' en god søndag.

    SvarSlet
  3. Sjove billeder du viser frem i dag :-) Det skal da helt bestemt scrappes... med AL teksten du lige har skrevet!! :-)

    SvarSlet
  4. Skønt billede! Det er ikke ringe at have gode kilt-ben ;o)

    SvarSlet
  5. Tusind tak for en god fortælling fra det virkelige liv. Godt det ikke er mig der skulle sætte tænderne i den Haggis (tror jeg...)
    Og så er det jo et fantastisk billede af manden din...
    Nu må du se at få scrappet nogle af de mange billeder med historier fra din færd rundt i verden...

    Knus fra mig

    SvarSlet
  6. jeg har altså et eller andet med kilte. Normalt ville jeg ikke synes at mænd ser godt ud i hverken kjole eller nederdel:), men en kilt gør bare manden endnu mere maskulin.

    SvarSlet
  7. TOTALT SKØNT billede af keld i kilt . Og det skal da scrappes !!!

    SvarSlet

Please leave your comment and if you don't have a blog account you can choose anonymous and write your name in your comment for me to know who you are.
Thank you for visiting my blog - I love visits and cherish comments. =0)