Her er de sidste fire sider der viser de ting man kan foretage sig i Jardin du Luxembourg - og der er jo faktisk endnu flere - men det var dem vi gik forbi eller så ske. To former for TOTAL afslapning, den ottekantede sø hvor drenge i alle aldre kan leje små både til at sejle rundt med, hestene der traver rundt med små piger på ryggen, kunstmalere der sidder i skyggen med deres blokke, kunstudstillinger - skønne blomster - de to tanter på en bænk IGEN - og vores allestedsnærværende PAPARAZZI - der her selv er røget i søgeren. =0)
Her er de samme sider indsat i bogen - og det færdige resultat:



Og her er sidste side, som er indersiden af bogens bagside - lidt sejt at vi begge to er med på billedet der viser afskeden ikke? :

Margit's og mit fælles barn BIA'en har hermed udført sin første opgave og er officielt en del af familien. Det var
bestemt til at finde ud af - jeg har dog lært to vigtige lektier - jeg gerne videregiver.
1) HUSK at lave en lille skabelon (eller mål hvor alle dine siders margin går til, for ikke at få huller i noget det ikke var meningen der skulle huller i) - den del af festen havde jeg 100% styr på - men i kampens hede kan jeg forestille mig, at det er en fejlmulighed.
2) Jeg valgte at lave alt færdigt og først lave huller til sidst. Det tror jeg er bedst, men jeg blev snydt af at forsiderne bliver FOR tykke når de har fået mønsterpapir på forsiden og dobbelt karton på bagsiden. Jeg FIK dem mast ned i revnen - men det beskadigede mit forsidefoto af Eiffeltårnet en anelse - men så kom jeg i tanker om at det ville se kanon ud med distresset kant hele vejen rundt om fotoet, så var den "fejl" skjult.
TAK til Kjel - jeg havde hverken fået mad, drikke eller vasket tøj i flere dage uden ham og så er han "irriterende" god til at komme forbi og lige sige - sæt det billede der, når jeg er ved at gå kold. DEJLIGT.
Også TAK til QK for alle de skønne dies de har solgt til mig og til Xyrons X og Scrappers Glue - uden hvem jeg aldrig var blevet færdig til tiden. SKØNT med gode limprodukter.
og sidst MEN bestemt ikke mindst 1000 tak for alle de søde og opmuntrende kommentarer undervejs - I er bare alletiders motivation og det betyder ENORMT meget med kommentarer fra folk der ved hvad det drejer sig om. =0)