14. februar 2011

Hyggelig visit og et par kort / A quick but pleasant visit today

Da Annette (aka) lavede et surprisebesøg på Scrap'n'dream i lørdags med sine familie og jeg hørte de først skulle hjem igen her mandag morgen, "plagede" jeg om et besøg nu de var i nærheden. Vi måtte jo lige mødes udenfor scrapverdenen og se om der virkelig er noget om det med at vi ligner hinanden på så mange punkter. Det lykkedes! Så her til formiddag kom Annette, Erik og Henriette forbi på en hurtig visit. Jeg havde fået strenge instrukser om, at der kun måtte diskes op med en kop kaffe/the ovenpå deres flere dage med restaurantbesøg, så det var jo hurtig forberedt.

Henriette var lige inde for at sige hej til Fifty og se mit scrapværelse - og sørme om jeg ikke havde en mini-udgave af Bigshotten (en Sidekick) og en Hello Kitty die - så det måtte lige afprøves, mens vi andre snakkede - og DET gjorde vi bestemt - Annette og jeg har helt sikkert stået ved siden af hianden forrest i køen, da Vorherre delte talegaver ud!  =0)  Selvfølgelig viste det sig, at vi begge har mødt vores ægtefæller inden for spejderbevægelsen i sin tid - jamen alt andet var jo også utænkeligt, ikke?? Dagens griner var nu især, da vi skulle forevige mødet og jeg siger "lad mig sidde yderst, så kan jeg altid blive klippet fra" og det viser sig at begge vores mænd har hørt denne vits som noget af det første, da de kom ind i de respektive familier!


At få så meget livsglæde til at sidde stille på en gang og kigge samme vej er ikke verdens nemmeste job, men da man nok går mere op i et godt billede når man er 18 år ung, har jeg valgt dette af søde Henriette med de smukke brune øjne. Så skidt med at vi andre måske ikke lige har helt styr på smilerynkerne osv. !!  =0)


 TAK for besøget - det var alletiders og jeg nåede ikke lige at sige at I ikke måtte have noget med - så tak for den fine chokolade!! Vi ses igen om ca. 1 måned til Convention!

Jeg vælger også lige at vise lidt af de kort Annette havde afleveret til OSH - selvom det er på den anden blog jeg viser detaljer fra kortene, men mere for at vise at også vores lyst til systemer og orden i sagerne er ens. Dejligt med kort i en pose - sorteret efter art og med antal skrevet på. Og selvfølgelig kuverter ved siden af så jeg hurtigt kan sætte label på og putte i kuverter! Man skulle tro hun havde siddet ved siden af mig når jeg pakker kasser!!

Vi var lige inde på mit scrapværelse for at ae på nogle ting og udveksle materiale erfaring og behov. Man besøger jo ikke dronningen af QK og hertuginden af Sizzix uden at få lidt ideer til nye behov, så om mit venskab med Erik tog ubodelig skade vil tiden vise! Eneste trøst for ham var, at mandag er dagen man kan køre fra Allerød til Haderslev UDEN at møde en scrapbutik der er åben - det havde Kjel helt styr på! =0) Rart de også havde noget at tale om de 2.

Sidste foto er et kort Mie var herhjemme for at lave i går. En bestilling til en kollega der rejser til et nyt job i Nordsjælland. Han er kok og kan godt lide blå farver og så har han et skønt kort navn - lige til en lille tag. MS kanten er et af mine FÅ indkøb i weekenden - den mente Mie bestemt skulle indvies til dette kort og sødt ser det bestemt også ud.

Fisk, fjerkræ, kød og en lille dessertærte - og med frugt og grønt i baggrunden
måske ikke den korrekte madpyramide - men tæt på.

Rigtig god uge til alle der læser med her - min er ihvertfald startet rigtig godt !

One of my fellow scrappers also known as my "twin" was in the neighbourhood and I asked her to bring her family over for a cup of coffee before going back to Southern Jutland. We have so many things in common and the more we talk the more things are revealed. Funny but almost scary!!  This is a photo of Annette and her daughter Henriette. Henriette is the cute one in the middle! We talked scrap and life in general and had a few laughs before they had to leave to drive back home. THANKS for the visit - and luckily we will meet again at a crop a month from now!  Card at the bottom of this blog entry was made by my DD Mie for a colleague who will be leaving the company to be a chef somewhere else.

11 kommentarer:

  1. Hvor ser det hyggeligt ud - jeg synes da I begge er super på billede - det ligner ihvertfald :-)
    Igen tak for en dejlig dag ;-)
    Krammer Heidi

    SvarSlet
  2. Man hører altid, at man har en "tvilling", der går et sted her i verden.

    At du så møder din - er da sjovt.

    Jeg er sikker på, at Jeres opmærksomhed har været sværere at fange for fotografen, da I sikkert skulle hurtigt videre i at udveksle snik snak og gode ideer.

    Mon I er lige utålmodige begge to ?

    Godt at Henriette så kan sørge for kontrasten, ved at stå roligt og kigge ind i kameraet med sine smukke øjne.

    SvarSlet
  3. Hvor er det bare et godt billede... af Henriette... og de to tvillinger.. er ikke i tvivl om at i to i hvert fald er gode til at snakke... !!

    SvarSlet
  4. Allerførst: Flot kort Mie. Og selvfølgelig havde mor da de Qk's du skulle bruge. Flotte farver du har valgt til BO.

    Og så tusind tak fra os alle 3 for dagens oplevelse, Charlie.
    Og det er virkelig sjovt at møde en "tvilling", der ligner en selv så meget med livshistorie osv. Og jo mere vi kunne få lov at snakke, jo mere ville vi garanteret finde.
    Jeg tror vi kunne snakke i flere dage - uden at det skulle være et problem....Men de andre gider vel ikke høre på alt det snak !

    Henriette synes, det er så fint, at have mødt damen der sendte kort til hende, og lige nu stå hun og er klar til at køre bogstaver....
    Hello Kitty er lagt til side. Det er nemlig hendes - fik jeg besked på. Men vi finder jo nok en fælles anvendelse.....

    Til K : Vær ikke bekymret for vores manglede madlyst. Vi har først spist nu kl 17.30. Ganske lidt !

    Tak for idag. Nu vil jeg kigge lidt på næste ferieforberdelse...

    SvarSlet
  5. Hold da op, man bliver helt blæst bagud af alt det I tvillinger har oplevet på så kort tid !!
    Vil gerne tro der er "materiale" til flere dage, I må puttes ind i et lydtæt rum, hi-hi !!
    Sjovt er det i hvert fald at læse om :-))))))

    SvarSlet
  6. Hvor er det fantastisk og sjovt for jer, og rigtig hyggelig læsning for os andre :))

    SvarSlet
  7. Det lyder superhyggeligt. Dejligt med sådanne nye venskaber!
    Flot kort.

    SvarSlet
  8. Du skriver altså de fedeste indlæg :O) Min mand ser meget underligt på mig, når jeg læser dem, for jeg sidder og små-klukker :OD
    Lyder rigtig hyggeligt :O)
    Det er altid dejligt med søde og rare gæster, ikke mindst, når man deler samme lidenskab ;O)
    ~ Signe ~

    SvarSlet
  9. Hvor lyder det som et dejligt besøg!

    Mies kort er som altid helt rigtigt til modtageren; og hvor heldig har man lov at være at manden har så kort et navn?

    SvarSlet
  10. Det lyder som en god dag. Kunne ikke lade være med at grine, da du skrev om det med at være yderst på billedet. Kan lige høre dig sige sådan :-)

    SvarSlet
  11. Det er altid en fornøjelse at kigge ind hos dig og din blog Charlie. Du oplever og laver en masse dejlige ting.

    SvarSlet

Please leave your comment and if you don't have a blog account you can choose anonymous and write your name in your comment for me to know who you are.
Thank you for visiting my blog - I love visits and cherish comments. =0)