8. november 2015

Næste weekend er der SAM og Fifty og jeg glæder os MAX.

For så skal vi igen hjem til Scrap-a-mania i Roskilde Kongrescenter (før kendt som Roskilde Hallerne) for at hygge, snakke, grine, shoppe, møde gamle venner, møde nye venner, hilse på OSH støtter, nye ting og kramme til højre og venstre.

Mon ikke det meget godt beskriver vores program for 14. og 15. November 2015 i Roskilde?

Det tror jeg. Et af mine ældste minder er den allerførste SAM, som lå på Østerbro og som jeg og Gitte Y. (Med vores mænd som pakæsler) hjalp Rikke og Pia med at afvikle. En sjov, LANG dag med hårdt arbejde fra start til slut og meget trætte fusser, da dagen var slut. Så jeg er altid passende imponeret over de søde hjælpere, butikker og arrangører ved sådan et arrangement. 

Ellers tænker jeg med glæde tilbage på de mange sjove timer gennem årene med vores skønne hobby, de mange dejlige mennesker jeg har mødt fra hele landet, den gode stemning og det for mig helt specielle ved at OSH fik lov til at starte i maj 2010 på SAM og altid har følt sig specielt hjemme der, selvom vi siden også er velkommen på andre events og messer. :0)

Her en lille collage fra 2011 og på Fifty og jeg siger "på glædeligt gensyn næste weekend", en ny med fotos fra efterår 2015 følger i næste uge:


Kig gerne forbi og sig Hej. Så giver Fifty et kram. :0)

1. november 2015

Vellignende kort til sød 1 årig.

Jeg har også hygget mig med et Drengekort. Her med skønt Mo Manning motiv som jeg har malet med Copic penne. 


Den lille undertrøje er paperpiecet af passende mønsterark.  Og nedenfor den søde fødselar som blev mægtig glad for det lækre gavebånd.  ;0). Helt som det skal være i den alder. 



31. oktober 2015

Drengekort til 1 års fødselsdag i familien

Lille A bliver 1 år i dag. Han og hans storebror kan rigtig godt lide gravemaskiner så Mies kort siger derfor:


Og forsiden på kortet ser sådan ud:


Super drenget ikke? Stempler og dies er fra Taylored expressions og i sin tid købt hos Hobbyboden. 

30. oktober 2015

Cancer get Well kort.

Dette kort blev lavet og sendt til min veninde Birgit, da hun var blevet opereret i sidste måned. Nu i gang med stråler og det går heldigvis stadig godt.





19. oktober 2015

Alt for længe siden. Men nu er her nyt!

Hvis her altså stadig er læsere? ;0)

Skulle give en pengegave og måtte bare tage et par nye dies i brug til et hurtigt kort til en teen af hankøn. 

Her forsiden af kortet med Lawn fans "Stitched Journaling card diesættet".

Her indersiden af kortet med en pull strip klar. Die af samme navn er fra Technique Tuesday købt hos Hobbyboden. 

Og nedenfor ses det færdige kort lige til at skrive i. Den pull strip skal jeg nok få glæde af!


Tak for besøget !


18. september 2015

Til lykke til vores svigersøn Steen

Så er det allerede 5 år siden Steen rundede de 40 og da han jo ejer en cykelforretning i Frederikssund var det nærliggende at bruge dette fine "on the sunny side" fra My Mind's Eye som baggrund. 
Happy og Birthday er fra My favourite things Blueprint sæt nr 26.


Mie har naturligvis også et kort. Det kommer i næste indlæg.  God weekend. 

13. september 2015

Efterårsbuket og kort til fødselar i USA

Nu kan man da tydeligt mærke efteråret er på vej. Så det var dejligt at komme hjem til denne buket i fredags:

Duftende fresia, roser og gyldne gerbera fra min søde mand. 
Og jeg kom i tanke om, at jeg ikke har vist dette kort fra august, der skulle helt til USA, da vores naboer nu på andet år bor i Indiana med deres to børn.

Jeg havde fra FB fotos gættet mig til at denne nye "bamse" var en favorit hos fødselsdagsbarnet - så den måtte jeg forsøge at genskabe.

Ikke den store kunst, men den blev da meget sød.


Og  i dette tilfælde måtte den øvrige pynt måtte stå indeni kortet.

31. august 2015

Mie's barnedåbskort og gave til lille Emili.

Nu hvor vi har fået afleveret gaverne til familiens yngste medlem kan vi endelig vise Mies kort og gave.

Her er kortet, der passede perfekt med den søde, lille dukkevogn fra Smallstuff Mie havde købt:


Sød ikke. Også bare til at have stående til pynt indtil frøken E er stor nok til at køre med den.

Vi kunne dog ikke lide de sæt sengetøj man kunne købe til, så vi havde været en tur på sy-værelset og syet hovedpude og dyne i de rigtige mål og et sæt sengetøj af sødt mariehønestof (stoffet er købt hos Speich design i Lyngby).


Pakken havde fået fint prinsessepapir på og pink silkebånd så der er til hårsløjfer i mange år.


Vi har en lille joke med badeænder, og da Mie havde et fint lille krus fra hun var baby med netop en and på, fik vi søde Susanne Meltesen til at hækle en nuttet lille badeand og Mie og jeg broderede et lille håndklæde til pusletasken med Emili's navn og to rækker ænder. Som en lille sommercafé fra os tre.


Og skøre som vi er fik vi naturligvis andechips til!


Vores gave var en Trip Trap stol, men den ved alle jo hvordan ser ud. ;0)

29. august 2015

kort til 50 årig fødselar

Til de af jer der følger mig på FB må jeg hellere bedyre, at enhver lighed med nulevende personer er HELT tilfældig. Kortet var lavet tidligere på ugen!


Cirkelpunches i størrelser fra 1/2 og stigende til 3/4, 1, 1 1/4 osv. brugt til næse og øjne. 

Også god model til et gavekort da der er en lomme indeni. 

26. august 2015

Til lykke til Birgit

Min veninde helt fra vores børn var små rundede 70 i mandags. Hun har bl.a. Lille Josefine på knap to år som er meget glad for dyr og især giraffer. Derfor dette kort som indeholdt et årskort til Zoo. 


De små elefanter er en MS punch. 

22. august 2015

Min svogers fødselsdag. Til lykke Ole

Det er jo ikke nogen hemmelighed at Mie plejer at nå at indvie mine nye ting. Men denne gang var jeg hurtigst. !

Så fik hun til gengæld lov til at bestemme design og farver. Det er det lækre MFT blueprint 26 sæt og det kan vi lave mange sjove ting med.  Her et foto. Ballon er blank og blå. Ser lilla ud på foto. 


Kortet indeholdt en opgave. Hvilken sang har vi tænkt på da vi lavede kortet. :0)