14. marts 2013

Min veninde Suzie fylder 60 i dag / Happy Bday to my friend Suzie

Jeg er så heldig at have hele 4 veninder jeg har kendt siden vi startede i 1. klasse og i dag fyldte den første af os 60 år - så vi var forbi til kringle og the efter arbejde. Når året er gået har jeg så 4 veninder der er så flinke at afprøve et nyt årti for mig så jeg ved hvad der venter når jeg engang NÆSTE år når så langt  =0) - det er da pænt af dem ikke??

Men tilbage til Suzie - hun fik et blomsterkort med Happy Everything stempel - da der er så mange ting i hendes liv jeg ønsker for hende - så den tekst var perfekt.

I denne lille kreds må jeg indrømme at jeg lavede en rigtig dum beslutning da kortet var næsten færdigt. Det turkise lag sad nemlig lidt skævt og stak derfor udenfor det hvide kort - men med op til flere skæremaskiner ved hånden var det hurtigt klaret TROEDE jeg - så jeg kørte lige en gang med kniven i Fiskars skæremaskinen og måtte sande at det ikke så godt ud fordi kniven flossede min kant. Ny kniv og om igen men nu trykkede jeg åbenbart ikke hårdt nok af skræk for at flosse og side 2 i kortet blev ikke skåret igennem - 3. gang kun på side 2 og dælme om kniven så ikke smuttede. Hmm...  indsæt selv lidt eder og forbandelser her...  Men så besluttede jeg at gentage "Tuborg" kanten - for da vi var ganske unge arbejdede Suzie nemlig på Tuborg for at have råd til alle de sjove ting hun havde lyst til - så der var et link til fortiden.

Derfor kom der en turkis strimmel over samlingen indvendigt og den prikkede der er brugt til tallet over samlingen på bagsiden - og jeg bilder mig selv ind at det ser HELT gennemtænkt og ikke spor UPS-agtigt ud. Hvad syn's I??

Først et idylllisk "lidt på afstand så ses det nok ikke" foto. 

Her i et afslørende nærbillede - for vi kender jo hinanden godt nok til ikke at skjule sandheden ikke??

Og ovenfor hhv. inderside og bagsiden af kortet.
Lucky me - I have 4 friends I have known since we started school in 1960 - and today Suzie is the first of us to turn 60. Calls for a celebration and so we did after work. Just a quick visit for a cup of tea and some cake. Next lady will be 60 Sunday and the last two in autumn. How nice of them to show me the way - I will have SO much experience to draw on when it is my turn NEXT year.  =0)

Above my card for Suzie. Truth be told I made a major boo-boo when the card was ready - the turquoise paper was a bit over the edge of the card and being afraid to cut it by hand I used my trimmer. BIG mistake - first cut was frayed because it was in the middle of my doublesided tape and the knive needed to be replaced. Next cut was better but I missed page 2.  Third cut on page 2 made a not perfect cut. This is why I went for the border with patterned paper to cover up front and back. TFL!  =0)

8 kommentarer:

  1. Aih, hvor er det et skønt kort og SÅ forårsagtigt glad.
    Jeg synes, du har reddet kortet på en rigtig flot måde, og helt ærligt: Hvis du ikke havde fortalt historien, ville jeg aldrig have opdaget det.

    Men jeg kender godt det problem med liiige at skulle rette op på en kant. Det er lige netop den skæring der flosser. Det er vist en naturlov.

    Nyd din ungdom, nu alle dine veninder er så gamle....hihi.

    SvarSlet
  2. Det er et ret flot kort med den meget flotte bevidste tuborg kant.; )

    SvarSlet
  3. Super flot kort med en fin kant.

    SvarSlet
  4. SUPER forårskort til din veninde. Og ingen kan da som du berette hudløst ærligt om de fadæser vi andre skjuler for hver og én... tak et morgen-fnis... =0)
    INGEN kan jo se det er grunden til de smarte tuborg-klammer og flotte strimler hist og pist...
    Hav en dejlig dag... knus

    SvarSlet
  5. Hurra for den kreative frihed....den kan løse mange problemer:-))) og endelig er der jo ingen der ved, hvad du havde i tankerne, da du startede:-))) Super lækkert kort ...rigtig forårsagtigt:-))))
    God weekend:-)))
    Knus Lise

    SvarSlet
  6. Super smukt kort, dejlige forårsfarver... og UPS´erne er da bare nogle fede detaljer :))

    SvarSlet
  7. Sikke et fint kort med fine detaljer :0))
    Skønne farver, til en "føsdag". Det er da dejligt at du
    har nogle veninder der kan vise dig, hvordan du skal gører
    til næste år ik ;0)))
    Knus Bodil

    SvarSlet
  8. Det er du sluppet rigtig godt fra, det er blevet et meget flot kort.
    Dejligt med veninder der holder generalprøve for en, ha ha.

    Rigtig god weekend:)

    SvarSlet

Please leave your comment and if you don't have a blog account you can choose anonymous and write your name in your comment for me to know who you are.
Thank you for visiting my blog - I love visits and cherish comments. =0)