Viser opslag med etiketten LO's punches Sizzix. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten LO's punches Sizzix. Vis alle opslag

6. august 2010

2 sider mere med juleminder / A few more pages about xmas memories

Her en af de første sider vi lavede sammen derfor meget enkelt i design og pynt - men med mange skjulte steder hvor der er skrevet tekst. Først min søster som lille og et hjerte med teksten Jul da jeg var barn - her er skrevet om vores barndoms jul - hjertet har et stykke hvidt papir foldet som en harmonika på bagsiden så god plads til lidt minder. Hjertet sidder i en Sizzix tag lavet dobbelt med fold i bunden og bagefter blev forsiden klippet af med en mønstersaks så der blev en lille lomme. Ved min nevøs jul skriver vi bl.a. spørg far om bolchestokkene! Og det er også derfor der står jul med bolchestokke - det er en font jeg fandt et sted for længe siden. Historien er at vi havde de små stokke på juletræet hos os da drengene var ca 5-6 år gamle. Dengang kunne man ikke købe dem fint indpakket - så de var bare hængt på og pludselig kommer min nevø ud med en i hånden mens vi laver julemad og siger "Moster dem kan jeg ikke lide". Fint siger jeg - så skal du bare lade dem være - hvad jeg ikke vidste og vi grinede meget af bagefter var - at han havde udtalt en meget korrekt sætning - det var nemlig DEM han ikke kunne lide - for da vi kom ind i stuen var det suttet på samtlige bolchestænger på hele træet.  =0)  Senere fik han smag for pebermyntebolcher og gæt hvad han
har fået HVER år i ekstra julegave lige siden!!! Sådan en historie skal da bare huskes - ikke??
Børnebørnenes fotos er fra en jul vi alle holdt sammen hos os.

Det er iøvrigt de originale gamle fotos vi har brugt - men bare rolig - vi har ikke klippet i dem - vi skar nemlig ovale og runde huller i kartonen og satte billederne bagved i stedet for. God weekend til jer allesammen og tak for besøget.

These are some xmas memories from the album about my sister. JUL is the danish word for Xmas and one of the stories are about the year my nephew told us he didn´t like the candy canes on the tree - little did we know he said so because he had tasted every single one to be absolutely sure he didn´t like them. ROFL - a memory worth telling his own children we thought - and guess what he always gets as one of his presents under the tree? But as a grownup he absolutely loves them.