23. juni 2014

Min forsinkede fødselsdagsfest / I finally got to open presents =0)

Ja i lørdags fejrede jeg så, at jeg var 60 år og 60 dage !

En dejlig dag med familie og venner som jeg egentlig gerne ville have holdt som en skovtur - men jeg stolede ikke på vejret og faldt også for nogle retter på menukortet der nok var bedst at indtage siddende og med rigtig bestik. Derfor måtte bordkortene nøjes med at signalere picnic og Mie og jeg hyggede os med at lave disse:
Gode gamle Quickutz kom på arbejde tilsat en græstot punch og en flutes fra et fransk sæt til Revolution. Myren blev håndtegnet - da min myredie lignede en dinosaur i denne miniverden.
Børnene og selskabets vordende mor måtte nøjes med cola i deres kurv - de andre fik årgangsvin  =0)
Servietterne matchede fint "ude i naturen temaet.
Kjel havde valgt at Fifty skulle med - så han stod vagt ved gavebordet - det viste sig at være fordi OSH var med i min søde mands dejlige tale !
 Ovenpå en masse skønne taler overraskede vores barnebarn Elias os med et lille klavernummer:

Jeg ved ikke om han havde overvejet dette "Maestro-look" i sin fars jakke - men det ville nok gøre det lidt for svært at ramme tangenterne.
Så han nøjedes med skjorteærmer og spillede her fint mens hans mor sang til. Tusind tak til jer begge for en fin overraskelse.

Jeg fik en masse dejlige og opfindsomme gaver - men jeg vil nøjes med at lade jer savle over dem der var til at lege med:


Ja se bare der - jeg har jo slet ikke tid til at sidde her og skrive - der skal kigges nærmere på de fine sager.

Så jeg slutter med denne smukke buket som jeg går og glæder mig over hver gang jeg går forbi den i stuen.
 En dejlig dag - der beviser at man godt kan vente længe, når bare det er noget godt man venter på.  =0)

8 kommentarer:

  1. Stort tillykke med den runde fødselsdag!
    Det er godt nok nogle flotte bordkort. Du har som sædvanlig tænkt på det hele.
    Og lækre gaver!! Der er nogen, der kender dig godt.
    Dejligt med en overraskelse fra familien.

    SvarSlet
  2. Du kommer i hvert fald ikke til at kede dig i det nye årti, med alle de lækre stempler og dies ;o) ....MUMS, MUMS!!!
    Vildt godt tænkt med cola i picnickurven til de unge og de gravide....super flotte bordkort.

    SvarSlet
  3. Stort tillykke med den runde fødselsdag!
    Det er nogle super flotte bordkort. Super godt tænkt med cola i picnickurven til de unge og de gravide....du har som sædvanlig tænkt på det hele.
    Skønne gaver!! Der er nogen, der kender dig godt, og sikke en overraskelse fra familien...skøøøønt
    Og så kommer du da ikke til at kede dig med alle de skønne ting:-))) det er kun tiden der mangler:-))))

    SvarSlet
  4. WAUW hvor er de bare flotte dine bordkort, og en fed detalje at du havde andre til de unge og gravide, det er da en fed detalje. Og sikke mange lækre gaver og blomster, de kender dig da vist godt nok ret godt, ser det ud til ha ha ha. Og super overraaskelse fra familien, den ville da vist bringe en tåre frem i de flestes øjenkroge tror jeg.
    Ser ud til at det var en kanon fest og stort tillykke med de 60 år herfra også.

    SvarSlet
  5. En rigtig hyggelig dag, med god mad og hygge, og super flotte bordkort.
    Godt du kunne bruge din gave, jeg håber at jeg må låne nogle af dem på et tidspunkt ?
    Knus Bodil

    SvarSlet
  6. Those bord kort are fantastic,(is there any occassion that you do not have a die for ?) I noticed a little ant on the one...did Kjel help too ? So many georgous dies, look forward to seeing what you do with them, and how great to see some of my OSH cards in the background, it was like a little part of me was there with you all, except I did not get cake. Have a great week, best wishes to you all, mvh Vikki

    SvarSlet
  7. Wau. Det ligner jo en fantastisk dag. Og tillykke igen fra os her.
    Super flotte bordkort, som jeg synes, jeg har set lignende før....næsten altså. Bla havde vinen jo en anden årgang..
    Så fint at Elias om mor kunne underholde, og at Kjel fik OSH med i talen til dig, er jo klart.
    Lækre gaver du igen har fået, Måske er der nogen i selskabet der kender din hobby !

    God weekend til hele familien.
    Knus fra Annette

    SvarSlet
  8. Stort tillykke med de 60 år og 60 dage :) Det ser ud som om du har haft en super fest. Rigtig flotte "Charlie" bordkort.
    God søndag til dig og Fifty

    SvarSlet

Please leave your comment and if you don't have a blog account you can choose anonymous and write your name in your comment for me to know who you are.
Thank you for visiting my blog - I love visits and cherish comments. =0)