30. januar 2013

Lidt hjemmelavet fra festen/ Some homemade stuff from the party

Som nogle ikke har kunnet undgå at høre/læse så rundede "Mr. K" jo et skarpt hjørne og vi havde derfor familie og venner til fest i lørdags på skønne Karlebo Kro - som vi varmt kan anbefale for både gode rammer, lækre vine, fantastisk mad og god service. Jeg nød at læne mig tilbage og vide at der var styr på det hele, så jeg kun skulle levere bordkort og menukort og ellers hygge mig, (nå ja og betale og se glad ud). =0)

Her først en collage af bordkort og menukort til det der kom til at hedde Kjel's Grey Hare Party, da vi havde regnet ud at OVER halvdelen af selskabet passede i den kategori (altså på dansk GRÅT HÅR)  =0):

Foldede kartonstykker, grå harer, det UUNDVÆRLIGE flagpapir, hvide haler før og efter et drys velourfnuller - rigtig mange færdige bordkort og menukort, der også måtte have græskant med harer og flag  =0)
 En af festens yngste - alleryngste (med forventet ankomst om ca 2 uger) og ældste gæst:

Vores barnebarn Elias, familiens nyeste skud på stammen lille ? som var med sin mor og far til fest og min søde morbror, der rundede 90 sidste år i marts. Så alle generationer var fint repræsenteret til festen.
 Ingen sag at være en glad fødselar til sådan en fest:
Kjel i meget glad udgave, lidt betænkelig i løbet af aftenens gode indslag - og lillesøster Bodil under sin fine tale.
Jeg holdt en "Her er dit liv"-agtig tale for Kjel - hvor aftenens gæster blev præsenteret efterhånden som de blev en del af hans liv - vi sprang 10 år af gangen og Mie og Elias var "nummerpiger" og holdt skilte med div. fotos fra perioden. =0)

... det fik vi så ikke lige et foto af - men her er frøken Johansen på vej til festen.
Bordene, pynten, maden og noget af underholdningen samt vores dygtige toastmaster:
Blå og hvide farver til dagens fødselar, hovedretten, Elias og Mette der spillede "Für Elise" for morfar (far) og John.
 Og et lille uddrag af vores dejlige, festlige gæster:
Øverst vores dygtige festfotograf Cathrine, Irene (fra Skotland) og baby ?'s far, mangeårigt vennepar og min storesøster der alle er fanget i muntert lag.
 
Når man bor hos os - står man for morgensnefjerning dagen efter festen:
For vi lavede jo morgenmad i mens.  TAK til Jack  =0)

Så nu er en dejlig, men lang fejring ovre og vi har glade og tilfredse taget hul på hverdagen igen.

Above pictures of the placecards, menues, food, table, birthday "boy", and guests from Mr. K's Grey Hare Party last Saturday.

7 kommentarer:

  1. Det ser ud som om I havde en dejlig fest, og K´s smil strækker sig fra øre til øre ;-)
    Für Elise var noget af det allerførste jeg lærte at spille på klaver, da jeg var lille. Jeg øvede og øvede indtil mine fingre var ømme, og næsten ikke kunne holde på en blyant i skolen...ak ja - det var tider ! Dine harer er nuttede, kan du ikke vise mig det drys du har givet halen, på lørdag ?

    SvarSlet
  2. Ejj hvor ser det bare ud til at i virkelig har haft en fantastisk og morsom fest...
    Skønt smiiiil fra ham :)

    Hvor ser det bare godt ud med alle de bordpynts ting :)

    SvarSlet
  3. Det ser i hvert fald ud som om i havde en super dejlig fest. Flotte bord kort og menukort du fik lavet. :) Og super hyggeligt at kigge med på jeres festlige dag.

    SvarSlet
  4. Det ligner jo en rigtig dejlig fest. Hovedpersonen ser da også vældig tilfreds ud.
    Fine hjemmelavede ting I har kreeret, og skæg ide med det tema. Den slags humor kan vi jo godt lide, ikke.
    Mie er vel nok fin og festklar. Sikke et flot hår. Jeg gad godt have bare halvdelen af de krøller. De ville pynte i mine tynde tjavser.....
    Hvor er det dejligt at alt er gået så fint, så I nu kan læne jer tilbage og bare slappe af med den alm. hverdag !!!
    God torsdag herfra.

    SvarSlet
  5. Det ser ud til, at I har haft et brag af en fest. Dejligt at andre har sørget for mad m.m., så der også er tid til selv at slappe af og nyde festen.
    Skønne bordkort og menukort, du fik lavet.

    SvarSlet
  6. Nå så du fik din vilje - der kom fnuller på harernes hale, selvom Kjel mente at de var ligeså fine uden ;) Flotte blev de.
    Det ser ud til at I havde en rigtig sjov aften. Jeg bemærkede godt at Kjel havde hjælper til at skovle indkørslen, vi var nemlig ude at lave snemand på vores side af hækken. Den var allerede smeltet næsten væk næste morgen, og det var sneen i vores indkørsel også? Der sparede vi at skovle ;))

    SvarSlet
  7. Datter:
    Hvor er det dejligt at se gode billeder her fra fars vellykkede 70 års fødselsdagsfest, hvor han så super glad og godt ud; en stor fornøjelse at være med til at fejre ham!
    Også dejligt at se/opleve fars glæde på hans Åben Hus dag derhjemme på selve hans fødselsdag i begyndelsen af januar!
    Kh. Elias, Steen og Mette

    SvarSlet

Please leave your comment and if you don't have a blog account you can choose anonymous and write your name in your comment for me to know who you are.
Thank you for visiting my blog - I love visits and cherish comments. =0)