16. november 2013

Tøsekort til 6 årig lille danser / Happy 6th birthday Skye

I denne weekend har både vores lille veninde i Skotland Skye og Cecilie M. i Tyskland fødselsdag. Selvom begge kort har været undervejs i et par dage for at nå frem til fødselarerne viser jeg Skye's kort først. For jeg ved fra hendes mormor at hun har talt hvor mange gange hun skulle sove før sin fødselsdag i en hel uge - det har Cecilie måske trods alt ikke =0).

Men STORT til lykke til begge fødselsdagsbørn herfra.

Skye er en superdygtig lille danser, der både danser ballet, moderne dans og skotsk Highland dance på konkurrenceplan - så jeg har brugt et fint stykke karton med balletudstyr. Det var ikke så nemt at fotografere - for det er faktisk rigtig fint med indbygget glans og glimmer:

PINK PINK med lidt pink på - sådan skulle det bare være - derudover min nye TH stjernedie - for hun er jo en lille stjerne. Pink prikket bånd og et sødt lille Forever friends stempel der er Copic malet og klippet ud, så bamsen rigtig kigger over en kant ved hjælp af 3D puder. Masser af små og større bling fuldender kortet. =0) Mon ikke det er en 6 årig danseprinsesse værdigt?? Det håber jeg.
og så længe man er under 10 år får man altid det antal små poser Haribo der svarer til ens alder så det var der med i kuverten. Gaven havde vi været så smarte at købe og efterlade hos mormor da vi var derovre i september.

This weekend I know two B-day girls. Skye in Scotland will be 6 and Cecilie in Germany 35. Happy Bday to both of you - the above cards has been sent to Skye. She is our friends youngest granddaughter and a talented little girl. She has won several prizes dancing ballet and Highland dances and I made her a "You are a STAR" card with all the little girlie things I could find in my stash. =0)

10. november 2013

Herrekort til god vens 67 års fødselsdag / Bday card for a friend of ours

John er en af vores gode venner af mange grunde - vi har boet på samme vej i snart 40 år, vores børn er vokset op sammen - hans kone Lene er min gode veninde og han og Kjel var kolleger i Flyvevåbnet i over 30 år.

Vi er rigtig gode til at hygge sammen og lave "for meget mad", så telefonen på skift ringer hos dem eller os med besked om at komme over til hinanden for at spise sammen. =0)

Til hans fødselsdag var vi dog rigtig inviteret. Da han er far til vores lånehund Mik, har han flere gange fået kort med en sort labrador på, så i år nøjedes vi med en pote i hjørnet =0).

Mændene på vores vej har rigtig svært ved at skulle gå på pension - så vi ville opmuntre ham lidt med vores kort - så der kom gang i farverne og stjernerne. Og vi skrev at det med Bankoplade tallene kun var en joke - Mik glædede sig til endnu flere gåture og vi til flere spiseaftner.

Jeg kan rigtig godt lide at bruge "Tuborg" borten på herrekort - uden at det skal være en opfordring, selvom jeg godt ved mændene mødes i ny og næ for at dele 2 øl mens det arbejdende folk ikke er hjemme.  =0)
A good friend of ours was 67 last week - he is not really READY for retirement and not too happy to stop working - hence the stars and colours to brighten his day.

3. november 2013

Endnu en ny baby /Another baby card

Mies veninde hvis mor er min veninde har lige fået et sød lille datter - så vi var på barselsvisit i dag for at se vidunderet og aflevere kort og gaver.

Da Mies gave var to små body'er valgte vi at lave dette kort:

Ide set på pinterest men traditionen tro ændret til vores smag. =0) SU punch brugt til den lille knagerække med 3 rosa brads som knager - SU stempel brugt til den lille bodystocking som fik et lille stykke metaltråd som rigtig bøjle så den kunne hænge på knagen. Hvid karton fik en tur med bonefolderen så det ligner høje paneler. 
Gaven fik samme silkebånd - så er der til nogle hårsløjfer når hun bliver lidt større =0).
Og den søde tekst indeni er fundet på nettet og brugt tidligere i andre babykort - da den er så god.


TAK for besøget og god søndag aften.

A baby card for Mie's friends little daughter. SU punches and onesie stamp used to create a wall from a nursery.  TFL

2. november 2013

Halloween slik og små æsker til nabobørn og barnebarn

Traditionen tro skulle vi være klar til det bankede på døren 31. oktober og i år havde vi købt Uhyggelige øjne og grusomme kropsdele (afhuggede fingre og afrevne næser) i Skotland og grønne frøer, sorte katte, dødningehoveder, blodskudte øjne, knogler og løse tænder som "løsgodis" da vi var i Sverige.
Indhold i de små æsker - og resten i en stor skål til de unger der ellers kom forbi.
 Vi havde fornøjelsen af at høre et par halvstore drenge sige "det var noget sejt slik hun havde" lige da vi lukkede døren igen. Og det er jo ikke lige den aften man behøver være økologisk og fornuftig. Min kollega fortalte grinende at hans kone havde købt mandariner - og inkasseret et "Nederen" af de første par hold er kom forbi. Børn er jo meget kontakte og ærlige. Jeg griner stadig af ham der for et par år siden høfligt kvitterede med et "tak i lige måde" da jeg havde åbnet døren og sagt - "nej hvor ser I ud - man bliver jo helt bange" - det grinede vi meget af - for han så HELT forkert ud da han kom i tanke om hvad det var han havde sagt.  =0)

Et uhyggeligt foto af de små æsker jeg havde lavet af Halloween papir.
Et par af vores UHYGGELIGE gæster - som viste sig at være Sofus og nabo Heidi.  =0)
Og her et skud i dagslys - så papirerne er mere synlige - sorte bånd bundet med seglgarn holder de små tags med navn bagpå - edderkoppapiret er med sorte LODNE edderkopper fra en Panduro restekasse sidste år.
Det sidste tiloverblevne slik kom med på job i går og forsvandt som dug for solen i voksne maver M/K. =0)

25. oktober 2013

Mit kort til Cathrines fødselsdag - også med BOO tema.

Og ja - endnu engang modellen med kuverten til at holde et tag kort:

Kanten rundt er igen MS edderkoppemønster lånt af Heidi L. (TAK)
Silvermoon - af sølvkarton med to små flagermus. Sizzix hegn og Magnolia kat - og naturligvis et par google øjne.

Denne gang en tag der ligner et græskar med mønster.

Resten af Happy Birthday sad inden i tag-kortet.

Og gaven som var et gavekort til en boghandel var der også plads til indeni græskarret.

Her er kortet i samlet udgave med giftiggrønt tyl som sløjfe.
One more Halloween card - again used as a B-day card. I made the tag to look like a pumpkin and used it to hide the gift - a voucher for a bookstore. TFL

22. oktober 2013

Fødselsdag i familien / Happy Bday Cathrine now 14

Mie skulle give fødselsdagsbarnet penge - og da vi ved Cathrine er en læsehest lavede Mie dette Halloween bogmærke til hende:

Den er da FOR sød til at være uhyggelig den edderkop, ikke??
Edderkoppeideen har jeg engang fundet på nettet - på en amerikansk side som jeg ikke kan huske, så den del af ideen kan vi ikke tage æren af.
 
Et foldet stykke hvid karton blev lagt i en cirkeldie så det hang
sammen som en lille harmonika til denne tekst.
Kanten med edderkoppespind er en MS punch jeg havde lånt af nabo Heidi (tak)
det lille græskarhoved er en QK die og det er den sorte omslag og det grønne bogmærke også.
Da teksten stod indeni edderkoppen var der plads til en foldet pengeseddel på bagsiden af det grønne bogmærke.
Og da lillesøster Maria også er en læsehest fik hun for sjov et lille almindeligt bogmærke med en mindre edderkop.

Rulleøjne - LÆNGE leve rulleøjne...    =0)



With a birthday very close to Halloween Mie decided to make SP@@KY bookmarks instead of a card for the B-day girl. She is giving her money and they could be hidden behind the green piece of cardstock. The junior spider with purple bookmark is for the little sister of the Bday girl.  The spiders are an old idea from the internet - an American lady but can't remember the name. 

18. oktober 2013

Jeg har tilmeldt mig Scrapsisters spændende julekort kursus og da jeg liige trænger til en lille julepause oven på alle OSH kortene blev jeg inspireret af Pia Bau's lækre kort til dette til min gode scrapveninde Gitte Y. som har fødselsdag i dag. Gitte kan godt lide Halloween og derfor har hun fået "skrækkelige" hilsner gennem flere år. =0)

Her er årets kort:

Fint pyntet kuvertkort med tag hilsen indeni. MS punch kanter, spindelvævsembosset baggrund med lidt sværte. Nougatfarvet mønsterpapir med orange velourmønstre, en sølvglinsende måne, en Jack-o-Lantern og en masse stirrende øjne i den mørke, uhyggelige birkeskov.  
Indeni kuverten er der en tag forsynet med en stor tyl sløjfe med halloween farvede bånd.
Happy BOO day og et trøstende ord er indeni kortet. Bagsiden af kuvertkortet er perfekt til at skrive sin hilsen på.

STORT til lykke kære Gitte - håber du får en god dag og bliver grundigt forkælet. 
I made this SCARY card for my good friends Bday inspired by a Christmas card from the Christmas card course at Scrapsisters I am participating in. I loove the idea of the tag inside the sleeve behind the cardfront. Thanks for looking. =0)

12. oktober 2013

House cooling hos nabofamilie / House cooling next door

Vores små venner Iben og Philip og deres forældre rejser en spændende tur til USA for at bo der i ca 3 år, så vi var sammen med familie, venner og naboer og genboer inviteret til House cooling.

Hvad dælen kommer man med når folk skal til at pakke alt ned for at flytte?

Til børnene fandt jeg et engelsk opgavehæfte, så de kan øve sig lidt inden de skal i skole derovre OG noget amerikansk slik - så de kan se hvad der findes i deres nye land.


Mor fik et amerikansk blad om indretning og ideer til det nye hus og far et glas med "Emergency saltlakrids" for det kan man til gengæld IKKE få derovre og så lavede jeg dette kuponhæfte, som
de kan bruge de sidste uger, hvor de bor i et TOMT hus:







 

Og sådan så det ud da det blev afleveret og vel modtaget:


Vi har kendt hinanden i 13 år og vil savne dem rigtig meget - fordi de har været nogle rigtig gode naboer, men glæder os også på deres vegne over den spændende oplevelse det bliver for hele familien.
HELDIGVIS har vi andre gode naboer  - og de bedes foreløbigt blive hvor de er TAK.  =0)

A gift for the family next door as they are going away for 3 years to work and live in USA. Candy for the kids, US Magazine for Mum and a book of tear-out coupons to use while they live here in an empty house for a couple of weeks. We have known them for 13 years and will miss them a lot but know they are going to have a lovely time and learn a lot overthere. 

8. oktober 2013

Det er så yndigt at følges ad / Happy 25th wedding anniversary to a friend

Her til morgen vil der sikkert lyde morgensang i Lejre og omegn. Det er lidt langt fra min bopæl så jeg var forbi mandag med en lille hilsen og dette kort:

Udover scrap er Stine66 god til blomster og hendes Karsten er en habil jæger - derfor et skjold med gevir =0)
Æresporten er bygget på en Memory Box hjerte i to grønne nuancer - det er så tyndt og fint at man kan åbne det nederst og "tvinge" det på hver sin side af døren. 
Til lykke til sølvbrudeparret og god tur mod guldet - det kan bestemt anbefales at fortsætte - vi mangler kun 3 år til de 40 år. =0)

Happy 25th wedding anniversary to my friend Stine66 and her DH Karsten.

3. oktober 2013

Endnu et kort til samme fødselar som hundekortet / Yet another card made to order

Min ex-kollega bestilte to kort til sin mands fødselsdag - det første var hundekortet  - det næste skulle ledsage et gavekort til en julekoncert med hyggelig middag i byen. TÆNKE TÆNKE - det kom til at se sådan her ud:

Lidt Washi tape noder på baggrundspapir med noder og snefnug - et sødt lille PB pindsvin der synger julesange, julestribet papir og en strimmel grønt og hjertekant i rødt. Den efterfølgende middag - jamen kniv og gaffel er jo klar så går resten nok af sig selv. De små hjerter går ALDRIG til spilde her i huset - her er 3 af dem glaseret og sat til pynt i hjørnet. 

Måske kan man se hjerterne skinner her??
A card for my friends husbands birthday - to go with a gift of tickets for a x-mas concert and dinner in town. 


1. oktober 2013

Min veninde fra skoletiden har rundet de 60/My fried from school is now 60

.. så er der kun 1 tilbage af os 5 fra "bagerste række" der stadig holder sammen der er lige så ung som jeg er og inden året er omme runder hun også og jeg er den eneste der stadig er i 50'erne.

Her mit kort til Hanne som hun hedder stærkt inspireret af Mies kagekort:

Farverne snyder lidt for kanten og the-sættet er svagt rosa IKKE laksefarvet. Den fine mønsterblok er en af de nye jeg købte i Taastrup.
Og jeg kan også vise et herrekort jeg havde fået bestilling på. Det er til en herre der er meget glad for sin sorte labrador (som også er hans jagthund) og som skulle være fra hunden og handle om deres gode ture i skoven. 

TAK for lån af hundedie til Lisbeth Z. Baggrund er embosset og sværet Kraft karton. Dina som hunden hedder har levnet et kødben til sin "far" og tænker på alle de gode ture i skoven - og fordi der er fest er et af dyrene blevet overmodig og springer rundt ude i skoven.  =0)
Tak for besøget - hyggeligt du kiggede forbi og god ny uge og måned.