31. januar 2014

Månedens sidste fødselar, Bodil / Happy Bday to you Bodil

Dagens kort fra mig og fra Mie er til Kjels søster Bodil der runder måneden af med at fylde år.

DET kræver jo et kort og her er Mies vinterhilsen:



En sød snemand, der har skiftet den normale høje hat ud med passende beklædning til årstiden, mens han synger for Bodil og vifter med sit lille flag. Embosset baggrund, snefnugspapir som hjerte bag ham, bånd og fnug med bling.  =0)
Og her mit kort, hønsenettet trækker tråde tilbage til de mange år Bodil havde høns i haven - og min lavendeldie kom på arbejde fordi hendes have altid kan byde på fine blomster og faktisk er lavet om flere gange end slotsparken hos den kongelige familie - og hver gang med et fint resultat:

Kort i kraftkarton - top med hønsenet i kraft og små farveklatter  i hjørnerne. Lag på lag i midten er hvid cirkel med embossede blomster, Lavendeldie og øverst Label nr 1 fra Spellbinders i udgaven med scallops. Ældre sizzix bort i lysllilla dækker overgangen til det prikkede mønsterpapir.

Jeg bruger uforholdsmæssig lang tid på at lave det der vel kan kaldes et ENKELT kort fordi jeg har svært ved at blive tilfreds selv - fordi det er så langt fra min helt personlige stil - men det KAN vel læres.

RIGTIG god fødselsdag til dig Bodil - vi ses jo både lørdag til shopping og søndag til festivitas - og GOD weekend til alle jer andre. Glæder mig til at hilse på jer der kommer til S-n-D i Taastrup lørdag.  =0)



26. januar 2014

Til lykke Eileen / Happy 60th Bday to my friend Eileen

Min veninde helt fra vores fælles elevtid Eileen bor i Tyskland, fordi hun i sin tid rejste derned og senere blev gift med sin Fritz. De har to nu voksne sønner og bor i nærheden af Lüneburg. Eileen runder med sin januarfødselsdag lige nogle måneder før jeg gør. Jeg håber kortet er nået derned i tide og skulle hun kigge herind og se det en dag for tidligt så går det nok - så er jeg i det mindste den FØRSTE til at ønske hende til lykke.

Som ene "høne i kurven" skulle kortet være tøset og den grønne farve har jeg valgt fordi vi TRÆNGER til noget lys og håb her i den mørke vintertid. Da vi jo var korrespondentelever hos F L Smidth sammen og senere gik på Handelshøjskolen fandt jeg denne skrivemaskine som de jo så ud dengang og hvor heldigt at antallet af taster svarede fint til at skrive en lille hilsen på  =0).

TIL LYKKE til dig Eileen - håber du får en god dag og at alt hvad der skal ske de næste par dage også bliver en succes.

Monday my friend in Germany will be 60 years old. We go back a long time as we were only 16 years old when we met. Worked for the same company and attended the same studies. Wishing her a very happy Bday and a perfect year.

22. januar 2014

Det lovede kig i Mies scrap- og soveværelse / A guided tour of Mies new room

Den nye reol og en trillion kasser fra IKEA er hjembragt i triumf og samlet, inkl. nyt stjernesengetøj fra Ellos og en skuffesektion til skrivebordet. Så vi har alle 3 bestået "samle møbel prøven" med UG. =0)

Her er et par fotos:

 Kender I de der ruller gavepapir der fylder og altid vælter hvis de står i en kurv ???
Det gør Mie ikke længere - for vi fandt denne smarte løsning på Pinterest og nu hænger de til pynt og lige ved hånden på bagsiden af soveværelsesdøren.
Her Expedit reolen med de nye grønne og hvide kasser, et par skuffer til tørklæder og HOVSA min blå Dymo - som ikke ligger der ellers. Der er spil og småting i nogle kasser og scrap og dimser i resten. Alt fint mærket - og den ene kasse der hedder ROD - sådan en er det rart at have engang i mellem. =0)

Den hvide hylder holder styr på karton og papirrester og lim, værktøj og smådimser.

Fluebensreolen holder bøger og blade og den hvide galleriskinne knapper og inspirationskort - en lille kurv fra
køkkenafdelingen hænger med båndruller.
 Nå ja - og så er det jo også et soveværelse - så her er toiletbordet som har været Mies mormors, sengen og hylden med rygpuderne - som Mies farfar har lavet til moster Nette. Dejligt med ting der ikke altsammen er fra møbelforretninger men helt specielle.


Og hermed er den guidede tur af Mies private gemakker slut. Tak for besøget. Jeg glæder mig til vi skal lave kort sammen igen i de fine omgivelser.  =0)

Mies bedroom has been transformed into a bedroom / Scraproom with the help of IKEA and mum and dad. Amazing how much 3 people can assemble and fill in a couple of days. The idea with the hanging rolls of giftwrap has been lifted from Pinterest. Easy peasy... and very practical. 

20. januar 2014

Til lykke til Mette / Happy B-day Mette

Så blev det vores ældste datter Mettes tur til at fylde år og her igen to kort:

Inspireret af Mies kort i sidste uge har jeg embosset en postkortsbaggrund. tilsat en hjerteclips og en firkant med blå himmel og hvide skyer. Lagt en svalehale med flag ovenpå og en fin lille stemplet hilsen med minisknapper i HAPPY farver. Og som en lille intern joke er der en Iphone med en hilsen med i hjørnet. Så dette er både et rigtigt kort og en sms-hilsen. Tihi....
 Her kommer Mies kort til sin søster:

Da der har været et stort byggeprojekt i gang hos Mette i lang tid og de snart er færdige kunne Mie ikke stå for dette billede af to FF bamser der har travle med at tapetsere og male - alle klatterne og malerbøttekant og pensel fik en
gang lak så det skinnede. Farven under klatterne er den her i familien kendte farve " Mette-blå" fordi hun som
yngre havde et næsten blåt værelse med lidt gult og hvidt tilbehør.
Endnu en gang til lykke på dagen til dig Mette og god dag med din lille familie. Vi ses jo på et senere tidspunkt.

Two Happy Birthday cards for Mette - one from us and one made by Mie. 

17. januar 2014

Min storesøsters fødselsdag / Happy Bday to my sister =0)

Her i januars mørke og kulde boltrer vi os i familiefødselsdage - i går var det min søster der fyldte år.

Vi har haft travlt med at indrette et scraphjørne og en ny reol i Mies soveværelse (IKEA er vores bedste ven i det projekt - mange gode indretningsmuligheder) og kortet til Moster Janne blev for første gang kreeret i egne omgivelser.

Her er det - specielt lavet så farverne matcher til mosters stue og vi har da også hørt at det står fremme og pynter  =0)

Fint kvadratisk skinnende kort med sart grøn matte og sødt blomstret papir. Svalehaler i hhv. grøn med prikker og lyserød med små blomster. SU punch i baggrunden bag hvid oval med påstemplet grønt Just for you og blomstermønster. Passende små knapper - jeg tror de i sin tid havde dem hos Søstrene Grene.

Zoom af stempeltekst og de små blomsterknapper "syet" på med en tynd strimmel karton og en gluedot..
Jeg BURDE have lært at lave mit eget kort - inden jeg skal lege med Mie  - for jeg får altid præstationsangst efter at have set hende lave sit kort - men det nåede jeg ikke midt i IKEA-samleriet - så mit blev lavet sidst.

Lille zoom af sød embosset bi på kuvertens flap.
 Og her selve kortet:

Min søster ELSKER blomster - så det blev kortets tema - jeg stemplede et fint birthday (også med en silhouet af blomster) i en sart lyseblå farve (ser mere BLÅ ud på fotoet) og satte den på en scallop cirkel i sart rosa. Hvidt stykke karton er embosset med en fin SU folder. Kantpunch under det hvide og grønt grosgrain bånd og sløjfe, lidt bling og ordet happy i QK bogstaver.
Til lykke til min søster og god torsdag til alle jer andre. Fotos af Mies nye soveværelse følger for de der er interesseret. =0)

10. januar 2014

I går var det K's fødselsdag /Happy Bday to you Kjel

Og NEJ det er ikke ham der var skyld i vejret - det er jeg sikker på. =0) Han blev beriget med en masse fine fødselsdagskort som han blev glad for - men det er jo kun de hjemmelavede der finder vej til denne side.

Her kommer i tilfældig rækkefølge:

Mie's fine kort til sin far. Med en MEGET fin myre i plastic - tror det var Scrapfactory der havde dem. Kjel er MEGET glad for kirsebær og Mie kunne huske en sjov historie fra hun var barn  - som hun havde i tankerne da kortet tog form.Se den fine sløjfe på pakken på det embossede stykke karton!
Dette kort er fra Bodil - Kjels lillesøster - der har lavet dette FINE kort som også har myre og flag - og et billede fra Grønland - som Kjel jo har besøgt mange gange og er meget glad for og en iglo som han har prøvet at bygge og overnatte i deroppe. Skønt glimmerdekoreret iglo og isbjørn.
Med min helt nye Hero Art "triangle background" die fra Hobbyboden glæder jeg mig til at lave mange kortbaggrunde. Og Kjel skulle naturligvis have det første som blev med  små farvede trekanter der lyste op hist og pist. Grøn er Kjels yndlingsfarve - så det blev en af de tilsatte farver. 
Og vores gode venner Margit og Jørgen sendte dette fine herrekort med slips og sjovt nok var det netop stribede slips der stod på Kjels ønskeseddel i år.
TAK for kortene fra Kjel - vi hyggede os stille og roligt på dagen/aftenen - det havde vi mest lyst til ovenpå alle juledagene med gæster.

Kjel had a lovely and compared to last years BIG celebration very quiet b-day yesterday - but that was what he wanted and we had a nice evening and a lovely meal, prepared by "yours truly". He received a lot of lovely cards - but only the handmade ones make their way to this blog. From the top Mie's card, Bodil (Kjels sisters) card, my card and Margits card.  

HAPPY Bday to my FAB husband !!!!

1. januar 2014

1. indlæg i det nye år =0) / Happy New Year

Vel hjemme fra en hyggelig nytårsaften hos min kusine og hendes mand slapper vi lige lidt af inden hverdagen rammer os i morgen tidlig.


Og her kommer de sidste julekort der blev lavet og sendt i 2013:

Snemanden er med i stempelsættet med juletræ og julemand - her med snevejrsprikket baggrund og lysblå kant på mørkeblåt kort.
This card went to my friend Erica in Texas - as she loooves snowmen.
Ny lækker snemandsdie  der også har en kop han kan sidde i - dvs. perfekt til Snemandssupper - her brugt på julekort med embosset baggrund og rigtig lille snebold"kugle".
Denne strimmel af de søde julekugle papir passede lige med en grangrensbort på rødt kort og med en Magnolia tag med GOD JUL stempel fra de lækre danske stempeltekster fra Trine Brandt-Lassen - dem er jeg blevet ret vild med og de stempler knivskarpt og flot. 

Lysblå snevejrsbaggrund med snefnugsbort nederst - og lille snelandskab med stjerner fra dies fra IO.  
Sødt papir med små glaserede snemænd - bling og en lille stump foldet bånd for at give lidt ekstra effekt.

Snefnug baggrund og fin julekugle
Og her er den hvide rest fra kuglen forsynet med debosset guldkarton bag "hullet" og en lille guldsløjfe fuldender ophængningen.

Samme men med rødt skinnende karton og et stort snefnug.
Sidste type kort var nyt i år og da det ikke var til OSH kunne jeg jo bruge GLIMMERlim på kanten af snebunkerne. Birketræer og røde fugle er en IO die, hjortefamilien er den vi er mange der har.
Og disse lavede jeg en stor håndfuld af i år - fordi jeg rigtig godt kunne lide dem - det var der desværre et postbud der ikke kunne - for det til Margit er endnu ikke nået frem - men sådan så det altså ud Margit  =0(
Juledies, julepapir og juledimser er nu fint sorteret i æsker og sat klar til næste produktion af julekort.

God 1. januar til jer alle - og på gensyn ude i det virkelige liv når muligheden byder sig for at mødes. =0)

29. december 2013

29. december og lidt af mine julekort i år

Har hygget med efter-jul med gaver til barnebarnet i dag og ellers brugt nogle timer på sortering og oprydning i et forsømt OSH/scrapværelse - NU MED SYNLIGT GULV - men der er lang vej endnu.

DET er der ikke noget ved at vise frem endnu - men her er nogle af mine julekort:

Dansk udgave med lækkert julemandsstempel og små søde julekugler i baggrunden.

Et af de lækre danske julestempelsæt - her sat sammen til et juleønske - samme julemand men i mørkere rød farve og med lille bolchestang som charm bundet på bånd.

Enkelt kort med engelsk tekst med juletræet fra samme stempelsæt som julemanden.

Her med en tysk tekst til vores venner i Tyskland.
Udover diverse julekort i GOD tid til OSH - skulle jeg selv producere 38 private julekort - og da jeg er SÅ dårlig til serier blev der lidt drøn på i starten af december - så jeg har en snedig plan til næste jul!! Tror jeg da nok  =0)

Nyd denne sidste søndag i 2013 - det gør vi nemlig.

22. december 2013

4. søndag i advent - og lidt julekort

I aften tændes sidste lys i adventskransen (eller stagen som det er hos Mie) så her et foto af 3. søndag i advent, hvor hun holdt sin fødselsdag i sin fine, julepyntede lejlighed:

Det er første jul med det nye hvide sofabord fra Ilva - og først nu opdagede vi at det ikke er så nemt med en dug på et bord med kanter der går opad =0) - så en ny lille juleløber reddede misæren - og jeg har lovet at formindske et par duge til fremtidigt brug.  =0)
Tiden går - eller LØBER - og her er jeg med vores "lille" barnebarn Elias til moster Mies fødselsdag. 
Da de nok er ved at være kommet frem til modtagerne viser vi også et par af Mies julekort, vi nød at lege med glimmer da OSH jo har holdt en lille julepause.

Fin ny die Mie fik i sin pakkekalender - og nu har indviet til søde Rudolf kort.
Med en lille scalloppunch blev der hapset lidt i peberkagefolket og med de søde stempeltekster blev disse kort også produceret - og Mie var GLAD for at der var et  til dig fra mig stempel - godt tænkt for det er jo ikke alle der kan skrive
til jer fra os på deres julekort. 
 Og her en lille fotocollage med resten af Mies gæster den dag:

Faster Bodil og onkel Ole, Tündi og fætter Kim, storesøster Mette og Mie, svoger Steen og Elias, Mies søde nabo Lis og "barnets" far Kjel. =0)
Beklager at min egen blog ikke er blevet slidt i december - men jeg har jo juleblogget hos OSH i stedet for.
God 4. søndag i advent - og husk - JUL bliver det uanset om vi er klar eller ej - og så længe vores gæster ikke får en regning ved udgangen - er det sikkert godt nok det vi har nået. =0)



9. december 2013

Til lykke Mie / Happy Bday Mie

Midt i juletravlhed har jeg ikke fået vist Mie's fødselsdag. Jeg var desværre syg - men hun kom forbi på vej til arbejde - så vi kunne spise morgenmad sammen og hun kunne få sin gave.

Her er hendes kort:
Rødt, hvidt og kraft med washi nodetape  og MS hjertebort (der jo altid giver et par gratis hjerter).
 Baggrundspapiret er fra en engelsk blok - og der står with love, for you - you're the best osv. på:


Her hyggeligt morgenbord:



og her fødselsdags"barnet" selv med en fin ny gryde - og når man arbejder i et køkken - er det IKKE en gave man rynker på næsen af - så den er allerede indviet og godkendt.

På arbejde er de rigtig gode til at hygge når der er fødselsdag - så resten af dagen var også hyggelig og i weekend holder hun fødselsdag hjemme hos sig selv.

A few snapshots from a dark December morning. Mie came here in the morning to get her pressie and have breakfast with Mum and Dad. She really liked her new kitchenware - guess you know what to ask for when you work in a kitchen every day. Congratulations sweetie...

3. december 2013

Til lykke til Lewis i Skotland / Happy Bday Lewis in Scotland

Tja - denne unge mand har vi kendt fra han blev født - og nu er han tæt på 2 meter med overskæg,
girlfriend, langt hår og et godt øje til musikkens verden OG 16 år gammel.

De lækre papirer fundet hos Unik på SAM gav mig lyst til et for mig atypisk, enkelt kort på kraftbaggrund - og tak for lån af de lækre, tynde fødselsdagsord til Heidi og Pia.

I hjørnet om som prik over i'et lidt lækre, sorte bling.
Og som det høflige unge menneske han er, har Lewis via FB skrevet tak for kortet som han godt kunne lide - han har sjovt nok gemt sine kort gennem tiden - her er et fra han var yngre og har altid været meget stolt af at have venner i Danmark.

This was the card I made this year for our friend Lewis' birthday. We have known Lewis since he was born - strange to make a card now with a moustache but that is what he is growing now at the tender age of 16. =0)  Happy B-day Lewis - thanks for your note on FB - glad you liked your card from your Danish friends.