31. august 2011

Kort til nevø Kim /Card for our nephew Kim

Kortet her er til Mie's fætter Kim - som er blevet udnævnt til butikschef i en Jem og Fix butik. Han ønsker sig penge til en ny, lækker mobiltlf. Så han får "telefonpenge" dvs. ruller med mønter med hul i. For da vi var børn og der ikke var noget der hed mobiltlf. havde man altid 2 stk 25-ører så man kunne ringe hjem fra en telefonboks, hvis der skete noget - tja - tankevækkende at informationsniveauet ikke var højere, ikke??

Her er hans kort:
TH embossing træstamme med tommestak label og -bånd skruer og hæfteklammer - det er jo til en gør-det-selv mand.  Og da teksten ikke er mere personlig end at den kan tåle at blive vist - får I den her - mere fordi Mie og jeg syn's ideen med dymo-fonten og vores navne i rigtig Dymo var lidt sjov. Joken om Silvan er fordi min mand arbejder i sådan en - så onkel og nevø er konkurrenter!


We made this card for our nephew to celebrate his promotion. He is now branch manager in a DIY store, hence the card with wood, nails, measuring tape etc. =0) TFL

29. august 2011

Fødselsdagskort til min svoger / Male b-day card for DIY man

I går var vi til familiefødselsdag hos vores svoger, Ole. Han er ALTID i fuld sving med at bygge, lave om, reparere og SUPERdygtig med sine hænder til alt han tager fat på. Men da jeg ved han var ved at være helt færdig med en kæmpe træterrase med en million skruer i fandt jeg denne kombination passende til hans hilsen. Og jeg har de tidligere år lavet kort med tommestoksbånd, boremaskiner osv - så dette er en ny vinkel at anskue det fra.  =0)

1 stykke Karen-Marie fra lageret med søm og skruer på
1 rest grønt papir der ligner trykimprægneret træ
1 udstandset SU-figur med et LOTV drengestempel på (tak for lån Heidi)
1 lille MFT tag-die med firkløver og en lille udstanset fugl
1 MS bladranke kantbort og lidt twine i brun og naturfarvet.

 Teksten i kortet lyder - HUSK omgang med træ også kan være afslappende! (for det er jo det den lille søde fyr her viser).

Detalje af sløjfe og den lille tag vi bare rækker ud efter igen og igen - og HURRA for det lille stempel der laver stikningen rundt i kanten. SUPER nemt.

I made this card with one of the cute LOTV boys for my BIL. He has just finished a beautiful wooden terrasse in front of this house - and this little fellow is to remind him that a tree can also be something to sit and relax under. =0)

26. august 2011

Et bryllupskort og vores bonus-barnebarn / a wedding card and my bonus granddaughter

I dag har vi haft besøg af en lille snut og hendes mor og er blevet udnævnt til reservebedsteforældre. Lille M er 7 måneder og er lige kommet til København med sin mor og far. Mor har boet her hos os for 6 år siden da hun besøgte Danmark og ønskede allerede dengang at komme hertil igen. Nu er hun gift og har en skøn lille pige og hendes japanske mand har fået job her i nogle år. Hvor heldigt er det ???  Så idag var de på besøg for første gang - og man er langt væk hjemmefra når ens forældre kommer på besøg om ET ÅR!


Her er lille M på sit første besøg her hos os og hun var bare verdens dejligste lille nemme pige som både sad hos Mie og mig og hyggede sig. Babyer må tale samme sprog - for hendes små snakkelyde lød præcis som de babyer jeg ellers kender selvom hun "taler" japansk.

Our new house-baby. Her mother stayed with us 6 years ago when visiting Denmark and we are very happy to see her back here with her little family. We are happy to be her extended family as her own family lives in Japan and she will be here a couple of years.

Og så kan jeg endelig vise noget igen - nemlig et kort til Margits mellemste søn og svigerdatter der holder bryllupsfest i morgen. De blev gift tidligere på året hvor kun forældrene var med - men holder festen nu - så jeg har ikke sat dato og initialer på kortet men en lækker lille amor-bamse og noget gyldent bånd med vielsesringe fra Paris.
Baggrund embosset med Sizzix folder og hjertepapir punchet med MS kantpunch. Bamse-amor malet med Copics, glimmer på vinger og snude og pilespids er blevet glaseret.

Card for a young couple celebrating their marriage earlier in 2011 tomorrow with friends and family. I love this little teddy and decided to use him for their card. Golden ribbon with rings was bought in Paris some years ago. TFL

17. august 2011

Til lykke til vores nabo-pige ! / Happy bday to the girl next door!

I dag fylder Iben 6 år og hun er lige startet i skole, så jeg er sikker på hun både kan stave sit navn og tælle til 6. Lilla og lyserød er hendes favoritfarver - så i år kom kortet til at se sådan ud - ikke et fantastisk nytænkt restekort - men alligevel en lille ide til at få brugt de små ting man ligger inde med. Cirklerne er fra restekassen og fuglehusarket er fra en blok fra Panduro sidste år, det er lækkert tykt og med "glasur" på nogle af tingene. 

Kortet åbner bag MS doodlekanten og har et hvidt skrivefelt! Tak fordi du læser med herinde - jeg er ikke helt så stabil med nye ting som jeg plejer - men jeg laver hele tiden et eller andet - noget kan vises - andet må vente.  =0)


Happy Bday to Iben next door. Just turned 6 and started school. This is why I used 6 different small embellishments on the front of her card. Lilac and pink are her favourite colours. TFL

9. august 2011

Fødselsdagsbarn i Texas / Happy 10th Bday Elisan in Texas, USA

TAK for alle jeres søde kommentarer til Mies kort - hun kan da slet ikke få armene ned - så nu går der nok et par dage før hun er kreativ igen!  =0)

Derfor er jeg selv på banen i dag med dette kort. Jeg har hørt at det er nået over til fødselsdagsbarnet i Texas, så nu kan jeg vise det. Det er til den ene af de to små piger vi lærte at kende da de var i Danmark i 6 måneder med deres far og mor. På MYSTISK vis er den ældste nu allerede 10 år  - og jeg havde hørt hendes tema til fødselsdagen var noget med regnbuer, peace, love and happiness - så det måtte jeg jo se om jeg kunne matche.

Teksten fra en af mine Just Rite stempelpakker passede rigtig godt - men den så lidt for seriøs ud i sort - så den blev grøn og kom på en punchet baggrund og blev sat på et Spellbinders baggrund i lyslilla karton hvor jeg havde stemplet et par swirls med Versamark så det blev en mørkere nuance. Den lille MFT tag er igen i brug - den er jeg superglad for - her med en lille plastic smiley jeg engang købte en pose af - den sort punchet cirkel bag og ansigtet bliver tydeliger. Filt skyer og en bort af fint Happy B-day papir fra en af mine små blokke. Nå ja og lidt af de meget anvendelige små Netto bling jeg havde i en skuffe.  =0)

Since I have heard the card has been received it is now OK to show the bday card for my little friend Elisan in Texas. Wonder how she can be 10 now - she was just a toddler when I waved goodbye to her and her family a few years ago??  =0)

4. august 2011

Pynter mig lige med lånte fjer igen / Another of DD's creations..

Da Mie ikke selv har en blog - og jeg ikke kan vise de ting jeg har lavet før lidt senere (pga fødselsdage hos folk der læser med herinde) er dette et spritnyt kort lavet i går aftes af Mie. En kollega havde bestilt et kort til sin far der fyldte 50 år - gerne med cykler, flag og blå og grønne farver. Jeg havde noget fint flag og cykelpapir fra Annette (aka) men i første omgang MANGLEDE der noget smart i den ene side. Så kom embossingfolderne frem og TH med tandhjul blev udvalgt. Men tro nu ikke bare den unge dame stiller sig tilfreds med en strimmel ned langs kanten - næ næ  - tandhjul er tandhjul - så her blev klippet til den store guldmedalje - og jeg fik for første gang lov til at introducere kunsten at sværte lidt kanter. Det blev et fedt
herrekort syn's jeg - og jeg er jo ikke det fjerneste uvildig i min bedømmelse.  Døm selv!!


Tak for jeres søde kommentarer til Mies andet kort - jeg kan garantere de bliver læst allesammen og de gange hvor den unge dame har flere kommentarer på et at sine kort end jeg har på mine lever "håneretten" i bedste velgående i et par dage  =0).

DD has been here again to make a card for a collegue. I really like the way she used the TH embossing folder - makes it a very masculine card IMHO. TFL

1. august 2011

Jeg laver lige et kort... / Ooops she did it again !!!

Mie var herhjemme i weekenden fordi hun lige skulle lave et kort til sin veninde. Og som altid er der ikke så meget pjat og unødvendig præstationsangst - denne gang var det inspireret af et af Aka's kort til OSH. Og hvor heldigt - i gemmerne havde jeg jo præcis samme embossingfolder - der ikke just var blevet slidt op! =0)

Et dyk i restekasserne og en hånd i skuffen med punches senere, så dette kort dagens lys - og helt ærligt - nu kommer jeg da nok til at bruge den embossingfolder lidt oftere - for det ser da godt ud - uden på nogen måde at være vanskeligt - lad os lave lidt flere af dem ved lejlighed - også god model til at bruge de små rester. Mie har brugt 3 forskellige SU-punches - den mindste ovale kræver små søde tekster som dem jeg for nyligt brugte fra MFT-sættet - men de var på engelsk og frk. Johansen ville have danske tekster - så dem fik vi lavet et ark af - lige til at punche ud.


My DD Mie knows how to deliver and not spend hours thinking about what to make. Sometimes I wish I had the same ability! =0)  Here is a card she made in NO time Sunday. I had that embossing folder for a couple of months and never used it yet - but after this little gem - I can see potential and what a nice way to use tiny scraps of patterned paper too. 3 different SU punches used for the label. TFL

Og apropos fødselsdag - Cecilie har 1 års blog-fødselsdag på sin nye, lækre blog - og smider daglige spørgsmål op i luften i hele august - sidst var det rigtig sjovt at lære mere om hinanden på den måde, så JEG er med - hvad med dig??  Læs mere ved at klikke på billedet her

24. juli 2011

AV - ØV - internettet og hvordan alle veje fører til OSH / Braindump about various matters

I går blev jeg scannet - og bare rolig - ikke den hyggelige måde, hvor man forventer at se en lille hånd der vinker!!  =0)  Men jeg vil alligevel flashe min scanning - da jeg aldrig har haft den anden slags foto at vise.
Og det er hverken en dreng eller en pige - men en DUM beskadiget archillessene!!  =0(



Jeg har humpet rundt med en øm højre ankel i et stykke tid og min fys. mente nu, at det var FOR ømt og for lang tid, så jeg fik taget billeder i går  - og udover at min archillessene på højre er dobbelt så tyk og hævet som den venstre - så var den dælme også revet halvt over. Så er det ikke uden grund jeg ikke har kunnet klare trapper i en periode. Det kan der heldigvis gøres noget ved - men det havde lidt lange udsigter - og de øvelser jeg havde brugt de sidste 4 uger på efter råd fra en anden fys., skulle jeg øjeblikkeligt stoppe med, da de bestemt ikke var gode for denne skade..  Så jeg var lidt "følelsesmæssigt fladtrykt", da jeg humpede retur til mit hus.

Men kort tid efter ringede det på min hoveddør og min søde nabo Heidi stor grinende udenfor med en stor bærepose. Hun var lige kommet hjem fra sommerferie og jeg tænkte, at jeg skulle se noget nyt scrapindkøb - men det var en pose til mig og OSH: Heidi var meget hemmelighedsfuld og havde kameraet klar og en god historie - men først skulle jeg gætte hvem posen var fra.

Se dette ØJEBLIKSBILLEDE - hvor både fotograf og "offer" beklager den forringede billedkvalitet - men I skulle da se øjeblikket !!

Nu vidste jeg hun havde været i Sønderjylland og hvem kender jeg rigtig godt dernede - min tvilling aka selvfølgelig! Her kommer et par billeder - og historien er så om internettets fortræffeligheder, når man bruger det på den gode måde!
 NÆH - to portioner OSH-kort - hvor dejligt - det bliver de første der dumper i kasserne i denne omgang!

 Og i hver pakke var der en HEMMELIG hilsen...  aka havde jeg gættet - men hvem var den anden??


Det var så Pips og her er historien - så kort som jeg kan fortælle den:  Aka havde reklameret for sin lokale hobbybutik "Benneweiss hobbyshop" i Haderslev og som enhver god scrapper havde nabo-Heidi printet den adresse ud, hvis hendes vej "faldt forbi" (og i scrapperverdenen betyder det jo om man kunne køre dertil og parkere i nærheden) - så der stod hun i butikken og kiggede lidt på to skønne pludrende damer, der foretog et kraftigt indhug i butikkens varelager. På et tidspunkt nævner den ene så, at hun har reklameret for butikken på sin blog og også at hun havde været der med en hel bilfuld kvinder et par dage før! "Så ved jeg hvem du er - og det er din skyld jeg også er her - og jeg kommer fra Sjælland" sagde Heidi - og så gik snakken om hvem der var hvem. Heidi nævner så, at hun er nabo til Charlie og OSH og aka og Pips styrter så hjem til aka's hus efter de kort, der var klar til senere forsendelse til OSH, så de kunne blive specialfragtet herover. Og i går kunne jeg så ringe til aka og fortælle, at hun var gættet og sige TUSIND tak for et godt grin og de fine kort. Pips får også en stor tak her og lidt senere på sin blog.

Sådan blev i går alligevel en DEJLIG dag her i huset og på et senere tidspunkt får I alle kortene at se ovre på OSH-bloggen.    GOD søndag herfra

Scan of my injured Achilles' tendon (the one on the right leg is twice the size of the left one and has a rupture half way throug).  RATS...  No wonder I have had serious problems walking - especially down stairs!! for the last 6 weeks. 

Other photoes are me receiving a surprice delivery of handmade cards for the OSH (cards made for Danish deployed soldiers). These were handed to my neighbour when she happened to be in a hobbyshop at the same time as one of my faithful helpers. When they started talking and discovered they both knew me - Anette rushed home to get the cards she had ready and Heidi (my neighbour) who was in that part of the country on vacation brought them back to me yesterday. "It's a small world" isn't it.

21. juli 2011

I morgen fylder vores store nabodreng 10 år - så væk med regn og frem med sol, tak /Happy B-day to the boy next door.

Selvom jeg ved Philip er glad for vand - gælder det nok ikke det der kommer ned fra himlen - så mon ikke en børnefødselsdag går bedre i tørvejr?? I år blev det et LEGO-kort - med til lykke papir fra aka (tak for det) og et Hurrastempel der heldigvis havde et 10-tal jeg kunne "omringe". Så passer kortet nemlig til gaven, som er et gavekort til den lækre Legobutik på Strøget - for det må da være sagen for en rask dreng at kunne fylde en plastbeholder med "bland selv-Lego" fra de farvestrålende reoler.


Jeg blev HELT misundelig da jeg gik rundt derinde forleden dag - sådan noget kunne man slet ikke da jeg var barn! Men man kunne være heldig at vinde "Tøm en legetøjsbutik på 5 minutter" i en konkurrence bag på sit Anders And blad kan jeg huske - og det drømte jeg om i flere år! Sikke nu noget sjovt noget at komme i tanke om - har du også sådan et uopnåeligt minde fra din barndom?

Og her lidt fotos fra Legobutikken - selv en ansigtsløftning kan man købe der, se selv:


Og her er reolerne med alle de små dimser man måske har mistet da støvsugeren kom på besøg på ens værelse! Ældre foto - idag er det ikke en plastpose - men et plastbæger med låg man fylder:


Tak for alle de søde kommentarer i det forrige indlæg! Og rigtig god weekend.

I made this LEGO card for my little friend next door. It is Philips 10th bday and as I bought him a voucher for the LEGO store in Copenhagen I decided to make a matching card. I love the idea of "pick and mix" bricks and look - you can even buy a "facelift".  =0)  TFL

19. juli 2011

Et fødselsdagskort til en veninde / A bday card for a friend of mine...

Jeg når ikke så mange kort som jeg gerne ville p.t. - og så er der risiko for at miste troen på at man kan... MEN i weekenden fik jeg et kæmpe boost i den rigtige retning. En ven i udlandet skrev til mig, at jeg vel nok havde været flittig med overflytte mine kort til QK's nye side (aka http://lifestylecrafts.com/projects). Jeg anede ikke hvad hun talte om, for jeg har faktisk helt opgivet den nye side - fordi jeg ikke blev så inspireret at deres nyeste dies. Men så loggede jeg på og kiggede og af de over 500 sider med kort der lå på den gamle side har de valgt at overføre lidt over 250 sider projekter til den nye. Heraf er de 85 sider kort og sørme om der ikke var minimum 50 af mine kort på de første 50 sider. Jeg lagde så selv lige mine 2 nyeste QK-kort  nu jeg var derinde. Jeg stødte også på nogle kort jeg genkendte som Heidi (Engels). Alle kan jo lægge sine kort der, men sjovt at se at vi her i DK kan få plads i deres galleri når de selv skal vælge hvad de vil gemme!!

Det kort jeg har lavet i går blev dog uden QK's da jeg skulle prøve nogle indtil nu ubrugte stempler. Jeg var i tvivl om jeg havde fortrudt købet - da jeg mest har set dem på vintage kort - og dem laver jeg ikke så mange af - men til en fødselsdag hvor DMI har truet med regn - og sammen med en embossing folder med regnvejr og noget skønt gummistøvlepapir jeg havde fra shoppeturen på SAM blev jeg ret glad for dette kort. FOr når man danser i regnen så har man da helt klart sådan nogle gummistøvler på for at holde humøret højt ikke?


Papirets bagside var med farvestrående striber så jeg brugte lidt til de to Tuborg der stikker ud i hver side.
Til lykke til Grete - som nu kan danse i regnen i morgen!

I was afraid I had lost my MOJO for cardmaking - but then a friend told me that a LOT of my old cards have been transferred from the old Quickutz homepage to the new http://lifestylecrafts.com/projects . I had nothing to do with it - and when I checked I could see it was moved by lifestyle themselves. Of 272 projects more than 30 are my old cards - not bad with all the ladies from the States and other places who are active in there.  I made the above card for a friend who will be celebrating her 43rd bday tomorrow and the forecast is NOT good - rain is on the menu I'm afraid - but then I remembered this stamp and decided to jazz it up with some bright colours.  TFL

17. juli 2011

35 års bryllupsdag i dag / Our 35th wedding anniversary today !

Ikke kun "Sig det med blomster" men også "Sig det med bamser" - sådan må det jo være her i huset, ikke??  =0) Så totalt genbrug af mine skønne Forever Friends stempler jeg købte i Skotland sidste efterår.

I dag er det nemlig præcis 35 år siden min søde mand og jeg sagde ja til hinanden i Lynge Kirke på en varm sommerdag i strålende solskin.  Det med strålende ser vejret også ud til at blive i dag - men på en lidt anderledes måde - men bare man er varm om hjertet er det jo ligemeget!

                              Mange skygger at male på disse søde bamser - så de bliver ikke brugt så tit!  =0)

Og midt i morgenmaden kom denne skønne buket, som traditionen tro er en gendigtning af min brudebuket:


amtidig sender jeg en hilsen til min gode veninde Margit og hendes J. For vi deler jo ikke kun hobby og sorger/glæder - men også bryllupsdag og sørme om ikke de fører med 5 år. Det ville hedde et Rubinbryllup i England - jeg er ikke sikker på det er en betegnelse man bruger her - men T I L   L Y K K E til jer også.

Og STORT PS - havde jo nær glemt også at ønske til lykke til endnu en scrapper nemlig Annette og hendes Niels, som fejrer stålbryllup (11 år) i dag - godt begyndt er jo halvt fuldendt siger man - så I kan roligt fortsætte rejsen.  =0)
Today is our 35th wedding anniversary and I dusted off my cute Forever Friends stamps. At the same day my best friend Margit and her DH celebrates their Ruby Wedding - all the best from us to you.
The lovely flowers are from DH and as always a replica of my wedding bouquet - LOVELY isn't it!!