I dag for nøjagtig 34 år siden startede helt normalt - jeg var på vej på arbejde for at sætte min kommende barselsvikar ind i jobbet inden jeg skulle på orlov med forventet nedkomst i primo januar. Vikaren var mødt ind dagen før og virkede mægtig flink. Min mand kørte på job og jeg styrtede på badeværelset kort efter for at konstatere at vandet var gået. Glem alt om mobiltelefoner - det var i 1977 - så jeg måtte pænt ringe til min mands arbejde og bede dem sende ham hjem igen når han kom frem. Da han nåede hjem lå der så en lille seddel om at jeg var blevet kørt til fødeklinikken i Hørsholm og da den stakkels mand var kørt derover var jeg i færd med at blive overført til Hillerød - fordi det så ud til at være en sædefødsel. Og det var det skulle jeg hilse og sige.
Kl. ca. 17.30 var vi blevet forældre og senere adspurgt har Mie altid insisteret på, at hun selvfølgelig kom for tidligt fordi hun ikke ville snydes for sin første juleaften. =0) Hun nåede også præcis hjem til jul - nemlig 22.12 - hvor vi SNØD og vejede hende med en sut i munden og en våd ble på for at nå de magiske 2.500 g, som man dengang havde sat som vægtgrænse for at blive udskrevet.
I dag fejrer vi hende og vores japanske bonusbarn som fylder 30 med et besøg i Tivoli. Festen for familien står først på søndag hjemme hos hende selv. Jeg har påtalt vejret i morges - men fik besked om at hun ikke er ansvarlig for evt. dårligt vejr før efter 17.30 - og det kan der jo være noget om =0).
Her hendes kort - som hun har fået her til morgen, da farmand kom forbi med morgenbrød og gaver. Når man er single skal man jo ikke bare sidde alene på sin fødselsdag, vel?
Møgårstid at fotografere indendørs på - men ideen bag kortet er at vise det alle forældre tænker når børnene er voksne - hvor ER den tid dog blevet af, kagen fordi Mie elsker at lave (og spise) gode kager, bamsen fordi hun som sin mor elsker bamser og det lille stempel fordi jeg så godt kan lide "Home is where the heart is" og nu findes det endelig på dansk som stempel. Vi bor jo stadig i Mies barndomshjem og det ved jeg hun går meget op i, selvom vi har "fået lov" til at bruge hendes værelse til OSH-rum og gæsteværelse.
Man kan muligvis ikke se det - men det brunlige stykke kraft bag sløjfen er blevet krøllet, krammet, nulret og nærmest tygget - inden det blev revet i facon - HMMM - jeg kan nu bedre finde ud af den ikke slidte stil. =0)
Happy Birthday to our youngest daughter Mie. Amazing how a day in your life 34 years ago can be so easy to remember because it was the day you became a mother for the first time. This is the card I made for Mie and we will meet after work at Tivoli and celebrate. TFL

















