29. marts 2013

Mere Elias fødselsdag og Moster Mies kort / This is Mie's card for Elias

Her kommer lidt fotos fra Elias' første runde fødselsdag:

På dagen var han i Planetariet med sine forældre og komme lige et smut her forbi - så han kunne se, at vi havde flaget oppe og få sit fødselsdagskort fra os og fra Moster Mie på dagen. Nå ja og kringle og lagkage som Morfar havde hentet hos bageren.

Mie gik efter "du er en stjerne" temaet og fandt en strimmel med alle tallene op til 10 i min restekasse - jeg har sagt hun ikke behøver alle tal på mit fødselsdagskort senere på året =0).

Her læses der fødselsdagskort højt !

Og her er det mit kort der studeres nøje - når man har fået hjemmelavede kort hele sit liv kan man jo godt hygge sig med at se på detaljerne når bare man er sikker på der også er en gave ved siden af. 

I går var det så hjemme hos Mor og far der var fødselsdagsfest - og traditionen tro stillede han op til "hvor mange fingre er du så nu" billedet - det er jo sidste gang der er fingre nok. 
TAK for i går Elias - MUMS det var en god chokoladekage Farmor havde lavet!

Elias showed me "how many fingers are you now" for the last time on his 10th birthday. The yummy chocolate cake was sooo good. A few days earlier he was at our house on his birthday after a trip to the Planetariet in Copenhagen with his Mum and Dad - the card shown in this blogentry was made by Mie.  TFL.

24. marts 2013

Fødselsdagskort til Elias - Happy 10th Bday to our DGS

Utroligt men sandt - i dag er det 10 år siden vi blev bedsteforældre. Hmmm - hvor mon tiden lige er blevet af!! Den unge mand er i Planetariet med sine forældre og kommer her forbi i eftermiddag til kage og for at få et knus og sit fødselsdagskort på dagen. I påsken holder han så sin fødselsdag rigtigt, for det er jo den første RUNDE af slagsen og det går han meget op i.  =0)

Vi har to gaver og den ene får han så i dag - selvom der er længe til han skal bruge den - vi har nemlig
købt billetter til Robin Hood forestillingen i Dyrehaven til maj. Sidst Det Kgl. Teater havde en frilufts-forestilling var det De 3 musketerer vi havde ham med ude i skoven til - så det skal nok blive en succes igen denne gang.

Derfor fandt jeg dette LOTV stempel med en rask dreng der svinger sig i trætoppene - ligesom Robin Hood:

Første gang jeg tager min nye maskuline embossing folder i brug, syn's godt den kunne blive blandet med træhus og papir med blade på - fordi den også er super "drenget". Motiv malet med Copics - rigtig mange brune nuancer i sving til træværket.
This is the card I made for our DGS Elias' 10th birthday today. One of his presents is a ticket for the Robin Hood play in May in the middle of the woods and with this in mind I chose this LOTV stamp for his card. TFL

16. marts 2013

Kort til min venindes mand / Card for a man

Vi vælter os lidt i fødselarer her i marts. Sidste søndag var vi til superlækker brunch på Rungstedgaard i anledning af min venindes Sus' mands 60 års fødselsdag.

Han har været hos IBM hele sit arbejdsliv - så jeg fandt den GAMLE skrivemaskine fra TH frem - for sådan så de ud da han var barn. Havde også et gammelt ark med bogstaver der lignede skrivemaskinetaster fra dengang. Tilsat lidt af det skønne papir med LP-plader (gisp det er også længe siden de fandtes) og kasettebånd var stilen lagt til hans kort.

Fint med plads til en lille hilsen i skrivemaskinen  =0)

TH urskiven symboliserer at tiden går... - min veninde fra Tyskland foreslog at tasterne skulle "hoppe" og det ser jo helt rigtigt ud. Valgte et kort af kraftkarton - det er så godt til herrekort. 

Bare lige et zoom for at vise at den ene LP der sidder lidt hævet over resten havde fået Glossy Accent i midten. 
Every weekend a birthday at this time of the year - and last weekend was no different. We had been invited to brunch and this is the card I had made for my friend Sus' husband Torben. He has worked for IBM all his life and that made the TH typewriter a perfect choice together with old fashioned LP records and casette tapes. TFL

14. marts 2013

Min veninde Suzie fylder 60 i dag / Happy Bday to my friend Suzie

Jeg er så heldig at have hele 4 veninder jeg har kendt siden vi startede i 1. klasse og i dag fyldte den første af os 60 år - så vi var forbi til kringle og the efter arbejde. Når året er gået har jeg så 4 veninder der er så flinke at afprøve et nyt årti for mig så jeg ved hvad der venter når jeg engang NÆSTE år når så langt  =0) - det er da pænt af dem ikke??

Men tilbage til Suzie - hun fik et blomsterkort med Happy Everything stempel - da der er så mange ting i hendes liv jeg ønsker for hende - så den tekst var perfekt.

I denne lille kreds må jeg indrømme at jeg lavede en rigtig dum beslutning da kortet var næsten færdigt. Det turkise lag sad nemlig lidt skævt og stak derfor udenfor det hvide kort - men med op til flere skæremaskiner ved hånden var det hurtigt klaret TROEDE jeg - så jeg kørte lige en gang med kniven i Fiskars skæremaskinen og måtte sande at det ikke så godt ud fordi kniven flossede min kant. Ny kniv og om igen men nu trykkede jeg åbenbart ikke hårdt nok af skræk for at flosse og side 2 i kortet blev ikke skåret igennem - 3. gang kun på side 2 og dælme om kniven så ikke smuttede. Hmm...  indsæt selv lidt eder og forbandelser her...  Men så besluttede jeg at gentage "Tuborg" kanten - for da vi var ganske unge arbejdede Suzie nemlig på Tuborg for at have råd til alle de sjove ting hun havde lyst til - så der var et link til fortiden.

Derfor kom der en turkis strimmel over samlingen indvendigt og den prikkede der er brugt til tallet over samlingen på bagsiden - og jeg bilder mig selv ind at det ser HELT gennemtænkt og ikke spor UPS-agtigt ud. Hvad syn's I??

Først et idylllisk "lidt på afstand så ses det nok ikke" foto. 

Her i et afslørende nærbillede - for vi kender jo hinanden godt nok til ikke at skjule sandheden ikke??

Og ovenfor hhv. inderside og bagsiden af kortet.
Lucky me - I have 4 friends I have known since we started school in 1960 - and today Suzie is the first of us to turn 60. Calls for a celebration and so we did after work. Just a quick visit for a cup of tea and some cake. Next lady will be 60 Sunday and the last two in autumn. How nice of them to show me the way - I will have SO much experience to draw on when it is my turn NEXT year.  =0)

Above my card for Suzie. Truth be told I made a major boo-boo when the card was ready - the turquoise paper was a bit over the edge of the card and being afraid to cut it by hand I used my trimmer. BIG mistake - first cut was frayed because it was in the middle of my doublesided tape and the knive needed to be replaced. Next cut was better but I missed page 2.  Third cut on page 2 made a not perfect cut. This is why I went for the border with patterned paper to cover up front and back. TFL!  =0)

10. marts 2013

Kort til fødselar og pakke fra min veninde/Card for Viking and parcel from my friend.

Travl men HYGGELIG weekend - min "gamle" veninde fra elevtiden hos F.L. Smith bor i Tyskland og kommer hvert år herop i marts til en tøseweekend. Hun har igen deltaget i et Stampin Up-arrangement på mine vegne og kunne glæde mig med denne FINE pakke:

A busy but cosy weekend with my friend from Germany. She always visits in March and we have a "girls out" weekend - with shopping, lunch, a Danish movie and dinner at my house and then we talk till we fall over =0). Once again she visited a SU-event on my behalf and surprised me with this lovely parcel (see content in the collage below).
Hvor flot er den indpakning ??? 
Indhold lækker embossing folder - 3D puder - brun/hvid og lilla/hvid twine og 2 papirserier - en med prikker og en med små sommerfugle - lanterner, små hjerter, cupcakes, blomster og lagkager - ALLETIDERS. Og se lige mit zoom på dybden på de fine blomster - godt den kunne afleveres uden at skulle en tur i "postmaskineriet".  =0)

Vi kom til at snakke om det bestillingskort jeg i december havde lavet til hendes ældste søns fødselsdag. Han læser til lærer og er meget aktiv indenfor Vikinge rollespil så det var kortets tema:



Detaljerne til Michaels kort skulle være HELT i orden - så jeg fandt denne "vikingeskrift" på nettet.

Og her er han så - med draget sværd, metalbrynje, vikingehjelm UDEN horn naturligvis, skjold med ægte træ som øverste cirkel og en brad gennem og vi siger det ikke til nogen, vel - men skoene er fra en balletpige i QK - men når jeg googlede havde de sådanne læderstrimler bundet om buksebenene. QK har også leveret vikingeskibet der har fået små minibrads i sølv, brun, og sort gennem skjoldene.  Han skulle selvfølgelig holde fast i sit skjold - så der måtte brynje bag på armen så den så rigtig ud når den var bøjet.  =0)
It's all in the detail - and this card for Michael who is an eager participant in Viking games in Europe was quite an interesting task. But thanks to Quickutz and Google - this should be fairly correct. I used thin wood for the shield and had to make sure to bend his right arm to hold the shield. If you promise not to tell anyone the shoes are actually from a QK ballerina - but vikings had leather straps tied in this pattern to hold their trousers tight to the leg - or so I have been told and therefore a perfect fit.  =0)

4. marts 2013

Mit babykort og vidunderet / My baby card and the star himself

Tak for jeres søde kommentarer til Mies kort de bliver læst med smil fra øre til øre kan I tro. Og i mellemtiden har jeg fået lov til at dele et foto af den nuttede hovedperson - så her er ham - fotograferet derhjemme på sin 1 uges dag:

Bemærk det kække vink til fotografen - tihi....
Jeg havde lavet dette kort - som matchede vores gaver som var bløde pakker:

Stampin Up rullestempel med babytøj - embossing folders til hvid karton og kraft karton - Stampin Up word punch med stemplet tekst og små stjerner, baby bånd og lille trægyngehest fra Netto, Sikkerhedsnål og babyfødder charm. 

Den hvide baggrund var valgt for at ligne en golfbold, da mor og far har været flittige golfspillere - men det træder nok lidt i baggrunden lige nu. De små dragter blev valgt pga den lille elefant og stjernen. Den lille blå "sprut" vand og stjernen er begge glaseret - elsker det look.


Tak for kigget.

This is my card for the new baby in the family - and lucky me - his Mum told me I could share a photo and this is how cute he is - one week old. Even got a hang of the royal wave - what a clever boy. TFL



2. marts 2013

Babykort og gave fra Mie / Mie's baby gift and card

Så har vi været på barselsvisit hos min nevø og hans hustru og set familiens nyeste vidunder - min storesøsters barnebarn. =0)

Han er en rigtig fin lille fyr - men jeg viser ikke billeder frem uden tilladelse fra de stolte forældre så det må vente lidt endnu.

Mie havde en lille lyseblå Petit Bateau onesie med en elefant på maven og dette skønne Duplo cirkus tog med. Ja han er for lille - men så kan hans far samle det og stille det til pynt på en hylde, så han kan kigge på de fine farver når han bliver puslet. Kortet skulle selvfølgelig ligne - og jeg havde HELDIGVIS en gammel Sizzix tog-die med plads til vores nye elefant i førerhuset.

Fint DUPLO Cirkustog
Græsmark med små bellis fra restekassen, gul sol med rulleøjne - skyer fra forskellige serier - hvoraf den ene passede som dampsky, Sizzix skinnebort og ordet Baby fra en gammel Sizzlet die. Ellers ensfarvet karton i farver der matcher toget på æsken.
 Mie made a card to match her gift for her cousin's first baby boy. Baby's mother likes elephants hence the unusual train driver.  =0)  TFL