24. november 2012

Rapport fra SAM og på gensyn søndag/Srap-a-Mania event all weekend

Sent men trods alt i dag, lørdag- en lille billedreportage fra SAM. Denne gang for 11. gang og velbesøgt som altid og med mange skønne butikker.

Allerførst spottede Fifty Heidi fra Scrapsisters som havde lovet ham et kram og DET fik han =0)

 Som altid hyggeligt at hilse på og få en snak med Heidi =0)

Senere hilste jeg på Cecilie der var et smut i Danmark og sørme om lille Agnes med mor Sarah og moster Maria ikke også kom forbi.

 ELSKER bare det glimt Glossy Accent kan tilføje en lyskæde og Nuser var også godt tilfreds.

Her kortet i sin helhed - mønsterpapir fra Picturing the World og engelsk cirkeltekst fra Lily of the Valley.
 
 Margit og Gitte (2 af Charlie's Engle) arbejder her flittigt på OSH-kortene. Damen i lilla bag Margits højre øre er Lisa, der kom med en sød hilsen fra Annette (aka) med flagpapir til mig. TAK for det.

Og her kommer et virkeligt særsyn. NÆSTEN alle stole besat og DYB koncentration overalt.

 Men jeg skylder måske at fortælle, at billedet er taget lige efter BINGO spillet, mens alle forretningerne havde lukket fra 19-20 for at få en velfortjent bid brød og en lille pause.

Kl 21.00 i god ro og orden pakkede alle scrappende gæster og vendte næserne hjemad efter en fin dag - og Fifty -- jamen han snupper nattevagten og passer på vores kortkasse.

Snapshots from a super first day at SAM in Roskilde. See some of you again tomorrow.

20. november 2012

Bestillingskort til kollega i regnskabsafd. /Card for colleague working with figures

Min kollega Eva runder et skarpt hjørne - men vi TALER jo ikke om en dames alder vel?? Derfor blev det et display med "digitale tal" i lysende grønt der røber hendes fødselsår.

Den skælmske grimasse er tegnet af efter et Sizzix dukkeansigt jeg har set på nettet.

Eva har hunden Bella der er en dalmatiner - som jeg pænt måtte ændre fra en Sizzlet labrador hvalp til en plettet 1001-hund =0) Bella har  pænt pakket et kødben ind til sin mor. Eva er Tupperware sælger i sin fritid, så der måtte pænt balancere et tårn af passende skåle i matchende farver i den hånd der viser fritidssiden af hendes kort. I modsatte hånd holder hun en LANG regnerulle (lavet i Word med font størrelse 4 og rullet over en strikkepind. De små takker hvor rullen er revet over stammer fra min tapedispenser. Der er tal og tal og tal i baggrundskartonen. Eva selv har gråt hår - klæder sig ofte i farvestrålende bluser og sorte bukser og er nået den alder, hvor brillerne sidder i håret når man ikke kan finde dem.  =0).  Hun morede sig herligt over kortet så det var dejligt.


I did it again - played with dolls - this time to create this card for a colleagues 60th bday. But who would I be to flash her age on the card. NO WAY - I just showed a calculator screen with the digital image of her year of birth. =0) Eva works in the Finance dept. hence the numbers all over the background and the rull of numbers in her hand.   Other side of her body represents her life at home with her cute Dalmation Bella - here with a giftwrapped bone for the bday-girl and as Eva is a Tupperware demonstratrice I made her balance with 5 coloured bowls. Glasses on top of her head as she often forgets where she placed tem

16. november 2012

Kort fra personalet til vores direktørs 50 års dag/Card for our MD's 50th bday

Vores direktør er lige fyldt 50 år og jeg fik det ærefulde hverv at lave personalets hilsen til ham. Stikordene var hans nye Hyundai contra hans lyseblå Corvette han ELSKER at køre i når solen skinner. Hans hvide kondisko vi har set en del til fordi han efter en operation i foden ikke kunne bruge pæne sko på jobbet. Vores firma som han har stået i spidsen for i mere end 8 år og som han er mægtig stolt af. Det at han fandt det svært at runde 50 især fordi mange venner havde mobbet ham
med at det var ½60 osv.

Jeg gik i tænkeboksen og besluttede mig for denne sofistikerede måde at vise at det var SLUT med 40'erne. Der gik lige lidt tid med at få håndskåret bakker og vejbane så den kunne ses foran og bagved bilen - men det gav en rigtig god effekt og på bakken på modsat side af vejen stillede jeg et lille efterårstræ for at vise - at det galt om at køre MIDT på vejen fordi 50'erne kun er et skridt på vejen mod "livets efterår". En lille førstehjælpskasse kom på forsædet fordi han har haft en del skader i 2012 og et plaster oppe i tænkeboblen med Corvetten og solen fordi sådan en sportsvogn også kan komme i reparationsalderen. Den lille "råbetragt" der siger til lykke symboliserer samtidig at han er en spradebasse der kan høres langt væk. Nummerpladen er selvfølgelig hans initialer og fødselsdato/år. Han blev heldigvis RIGTIG glad for kortet og forklaringen.

Og sådan en "ikke-sportsvogn" måtte selvfølgelig have STORE googleøjne som lygter. =0)


I was responsible for the card from the staff to our MD when he turned 50 the other day. I decided to show the 40's were over by using a traffic sign and added other tiny things with a special meaning to him or us. It was well reveived and we all had a laugh. I must say the QK die with hair for men wasn't a lot of help - but I managed to cut something the look like his hairstyle - you can compare it with the photo above. =0)

13. november 2012

Vores lille veninde Skye i Skotland har fødselsdag/ Happy 5th Bday Skye

Så er det sørme tid for en børnefødselsdag igen - men ikke en vi skal med til da det foregår i Skotland. Derfor kom en pakke med vintertøj afsted sammen med dette kort.

Jeg købte nogle Sizzix dies med tøj til dukkerne på S-n-D og her har vintertøjet og en lille taske fra noget sommertøj været i brug.

 Skye er en lille modebevidst frøken der elsker sko og tasker - så her er en lilla/sølvfarvet kreation til den unge dame. Gammelt stjernepapir fra en Sizzix blok dannede grundlag for hele ideen. De MIKRO små stjerne er affald fra en bort og passede fint som pynt på tørklæde og vanter. Hvid filt gjorde hue og opslag på jakken mere ægte.

Og så var det en ren fest at kunne putte GLIMMER på noget som f.eks. dette 5-tal:


Tak for besøget og god uge.

4. november 2012

Kort til travl 70+ årig fødselar / Bday card to busy lady

En af vores gode venner rundede faktisk 70 for næsten 2 år siden - og det blev så fejret i går - bl.a. fordi en stor del af hendes familie og venner er spredt over mange verdensdele og gerne skulle kunne komme hjem på en gang. Damen har vendt begrebet efterløn på hovedet og underviser stadig sine gymnasieelever i fysik og matematik og kunne under stor moro berette at hun endnu ikke havde overvejet hvornår hun måske var klar til en "førtids" pensionering.

Beklager det ikke specielt gode foto - taget i hast inden kortet blev helt monteret - så jeg kan berolige med at uglens scallop baggrund kom til at sidde lige på kortet.  En klog ugle med "professor" hat måtte hun have og en baggrund med embossede tal. Da gaven var en luksusbrunch på Nimb for 2 personer - fik uglen meget passende et lille glas champagne i hver vinge. På mirakuløs vis var der stadig en rest af det fine flagpapir Annette (aka) i sin tid forærede mig og en rest af nøjagtig samme størrelse er nu absolut sidste stump. Da det fine røde bånd ville ende klodset på en scallop kvadrat - valgte jeg at lave to slidser så det kunne komme om på vrangen i stedet for. Uglens flyveklare vinger er lavet med en oval scallop punch (i mit tilfælde den fra SU) som er delt på midten og klippet lidt til. Og så kom der rulleøjne på uglen denne gang - de giver lige det ekstra til et festligt og uhøjtideligt kort.


Både kort og gave blev vel modtaget og fødselaren passende fejret på en smuk efterårsdag i Nordsjælland.

A card to go with a voucher for a de luxe brunch at Tivoli (Nimb) - I had to used the SU owl - as the lady receiving it is still going strong teaching her young students math and chemistry at the tender age of now 72!! She has always been an extremely clever lady and as she neither looks or acts her age - she has no interest in stopping what she loves to do. A clever owl with embossed numbers and a glass of bubbles in each wing seemed the right thing to put on her card. TFL

1. november 2012

Lidt fra BOO - dagen / BOO to you too...

Jeg viser allerførst et Halloween inspireret kort som jeg lavede til Gitte Y's fødselsdag (uhyggeligt forsinket pga min sygdom så hun fik det til SnD i Høje Taastrup) Gitte kan godt lide Halloween - og havde købt nogle skønne UHYGGELIGE øjne som jeg fik nogle af - og som jeg liige manglede i mine slikposer til nabobørn og barnebarn.

 Jeg havde brygget en lille skriggrøn cocktail sag til fødselsdagsbarnet - sat på orange karton der var embosset med en skøn die der giver kortet en hvælvet effekt. Bling i samme grønne farve og en rulleøjne flagermus. Den fine spindelvævskant var en MS kantdie jeg havde lånt af min søde nabo Heidi.

For en GANGS skyld huskede jeg at fotografere indersiden INDEN jeg skrev min hilsen.  =0)

Og her de små Halloween poser det blev til i år - bl.a. med Gittes UHYGGELIGE slikøjne:


De børn der kom til døren fik ikke poser som disse men udvalgte stykker slik fra resterne af poseproduktionen. Vi var ved døren 6-7 gange og der kom 3-5 børn ad gangen - så FINT besøg i år.

 Zoom af det blodskudte øje der smagte som en blanding af vingumme og skum med en syrlig flydende kerne indeni.

A halloween card for my friend Gitte and the Halloween candy bags I made for the children I know in our street. Hope you all had a safe and fun Halloween evening.